macOS High Sierra

Kalibrer skærmen

Farverne på skærmen kan ændres af mange årsager, f.eks. omgivende lys, skærmens placering og vinkel og skærmens alder. Du kan tage hensyn til disse forhold ved at justere skærmen vha. skærmkalibreringsværktøjet, så den viser præcise farver.

Kalibrer skærmen regelmæssigt for at sikre præcise farver.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Skærm, og klik derefter på Farve.

    Åbn vinduet Farve for mig

  2. Klik på Kalibrer.

    Skærmkalibreringsværktøjet hjælper dig med at kalibrere skærmen og opretter derefter en farvebeskrivelse.

    Når skærmbeskrivelsen er klar, bruges den automatisk som skærmens farvebeskrivelse.

Visse skærme har ekstra indbyggede funktioner til farvepræcision og kalibrering. Du kan få flere oplysninger i den dokumentation, der fulgte med skærmen.