Rediger indstillingerne til Adgangskode og sikkerhed for dit Apple-id på Mac
På din Mac kan du bruge indstillingerne til Adgangskode og sikkerhed til dit Apple-id til at ændre de indstillinger for adgangskode og sikkerhed, der er knyttet til dit Apple-id.
Du kan ændre disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på [dit navn] øverst i indholdsoversigten og derefter klikke på Adgangskode og sikkerhed til højre. Klik på Log ind med dit Apple-id for at indtaste dit Apple-id eller oprette et, hvis du ikke kan se dit navn øverst i indholdsoversigten.
Åbn indstillingerne til Apple-id for mig
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Apple-id | Se den e-mailadresse, der er knyttet til dit Apple-id. På nogle lokaliteter kan du bruge et telefonnummer i stedet for en e-mailadresse. Se Apple-supportartiklen Brug dit telefonnummer som Apple-id. | ||||||||||
Password | Skift adgangskoden til din Apple-id-konto. Det kan være nødvendigt at indtaste login-adgangskoden til din computer og svare på dine sikkerhedsspørgsmål. Indtast og bekræft en ny adgangskode til Apple-id i henhold til de instruktioner, der vises. | ||||||||||
Sikkerhedsspørgsmål | Klik på “Skift sikkerhedsspørgsmål” for at opdatere dine sikkerhedsspørgsmål. Denne mulighed vises kun, hvis du ikke bruger tofaktorgodkendelse. | ||||||||||
Reserve e-mailadresse | Klik på “Tilføj adresse” for at tilføje en e-mailadresse, som kan hjælpe dig med at nulstille din adgangskode eller dine sikkerhedsspørgsmål, hvis du glemmer dem. Denne mulighed vises kun, hvis du ikke bruger tofaktorgodkendelse. | ||||||||||
Tofaktorgodkendelse | Se, om tofaktorgodkendelse er slået til. På de fleste Mac-computere er tofaktorgodkendelse automatisk slået til. Hvis tofaktorgodkendelse er slået fra, kan du bruge funktionen ved at klikke på “Slå til”. Når du har indstillet tofaktorgodkendelse, skal du bruge funktionen, når du logger ind på din konto. Du kan ikke slå den fra. | ||||||||||
Godkendte telefonnumre | Anfør godkendte telefonnumre, der bruges til at bekræfte din identitet, når du logger ind på en anden enhed eller browser. Du tilføjer et telefonnummer ved at klikke på knappen Tilføj . Indtast din login-adgangskode til Mac, når du bliver bedt om det. Angiv et telefonnummer, der kan bruges til at bekræfte din identitet. Vælg, om du vil kontaktes via sms eller telefonopkald, klik på Fortsæt, og indtast derefter den bekræftelseskode, der sendes til det telefonnummer, du har tilføjet. Du fjerner et telefonnummer ved at vælge det, klikke på knappen Fjern og derefter klikke på Fjern. Denne mulighed vises kun, hvis du bruger tofaktorgodkendelse. | ||||||||||
Få en bekræftelseskode | Generer en bekræftelseskode, hvis du skal bruge en til at logge ind på din konto på en anden enhed eller på iCloud.com. Denne mulighed vises kun, hvis du bruger tofaktorgodkendelse og ikke har sikkerehdsnøgler. | ||||||||||
Sikkerhedsnøgler | Brug fysiske sikkerhedsnøgler for at få en stærkere form for tofaktorgodkendelse. Se Brug sikkerhedsnøgler til tofaktorgodkendelse på Mac. | ||||||||||
Kontogendannelse | Vælg op til fem personer, du kender og stoler på, som skal være kontakter til kontogendannelse. Hvis du nogensinde bliver låst ude af din konto, er en gendannelseskontakt en person, der kan bekræfte din identitet og hjælpe dig med at få adgang igen, uden at denne person selv får adgang til din konto og dine data. Du kan vælge en af dine kontaktpersoner, eller du kan vælge et medlem af din familiedelingsgruppe, hvis du anvender Familiedeling. Du indstiller en gendannelseskontakt ved at klikke på Administrer og derefter klikke på knappen Tilføj . Klik på Tilføj gendannelseskontakt, og følg derefter instruktionerne på skærmen. Se Apple-supportartiklen Indstil en kontakt til kontogendannelse. Du kan også indstille en gendannelsesnøgle for at gøre din konto endnu mere sikker. Klik på Administrer ud for Kontogendannelse, klik på Administrer ud for Gendannelsesnøgle, klik på Slå til, og følg instruktionerne på skærmen. Denne mulighed vises kun, hvis du bruger tofaktorgodkendelse. | ||||||||||
Arvekontakt | Vælg personer, som kan få adgang til dataene på din Apple-konto i tilfælde af din død. Du kan vælge hvem som helst som din arvekontakt. De behøver ikke at have et Apple-id eller en Apple-enhed. For at vælge en arvekontakt skal du klikke på Administrer, klikke på Tilføj og derefter følge instruktionerne på skærmen. Se Apple-supportartiklen Sådan føjer du en arvekontakt til dit Apple-id. Denne mulighed vises kun, hvis du bruger tofaktorgodkendelse. | ||||||||||
Automatisk bekræftelse | Omgå CAPTCHA'er i apps og på internettet ved at give tilladelse til, at iCloud automatisk og anonymt bekræfter din enhed og konto. | ||||||||||
Apps, der bruger dit Apple-id | Gennemse antallet af apps og websteder, hvor du har logget ind vha. Log ind med Apple. Indstillingerne giver oplysninger om dine konti og muligheden for at slå funktioner fra eller holde op med at bruge Log ind med Apple. Denne indstilling bliver kun vist, efter du har brugt Log på med Apple til at indstille din konto i en app eller på et websted. Se Brug Log ind med Apple. |