macOS High Sierra

Forbedret diktering

En macOS-funktion, der giver dig mulighed for at diktere offline uden en internetforbindelse. Når Forbedret diktering er slået til, kan du bruge dikteringskommandoer (også kaldet talte kommandoer) til at udføre opgaver og betjene din Mac, mens du dikterer tekst. OS X v10.11 og nyere versioner indeholder en indstilling til brug af nøgleordsudtryk til diktering, så du kan bruge dikteringskommandoer, også selvom du ikke dikterer tekst.

Første gang du slår Forbedret diktering til, eller når du tilføjer sprog, der skal bruges med det, henter macOS ekstra software, som gør det muligt at bruge Diktering, mens du arbejder offline. Den krævede mængde ledig diskplads til overførsel af denne software afhænger af sproget. Når den ekstra software er hentet, kan du også diktere tekst, når der ikke er forbindelse til internettet.