Forbered din skoles Apple-enheder til fjernlæring

Læs mere om, hvilke ressourcer og apps til fjernlæring der er tilgængelige fra Apple og tredjeparter.

De følgende ressourcer er designet til at hjælpe it-ansvarlige med at forberede dit miljø til fjernlæring.

Forbered enheder til at blive taget med hjem

Dit første skridt er at vurdere, hvilke af din skoles enheder der kan tages med hjem af lærere og elever. Derefter kan du bruge implementering af Apple-enheder (MDM) til hurtigt at indstille iPad-enheder og Mac-computere med indhold, indstillinger og begrænsninger, der understøtter fjernlæring for dine elever.

Nedenfor finder du forslag til at forberede enheder til fjernlæring, afhængigt af hvordan de på nuværende tidspunkt bruges på skolen.

Enheder, der i øjeblikket er implementeret i et klasserumsbaseret én-til-én-program

Tilpas indstillingerne for at sikre, at eleverne kan arbejde eksternt, når de tager enhederne med hjem.

Enheder, der i øjeblikket er implementeret som delte enheder i ladeskabe

Tilpas indstillingerne, så de enkelte elever kan tage enhederne med hjem. Du kan muligvis også oprette en plan, så en gruppe elever kan tage enheder med hjem i en periode og derefter returnere enhederne, så den næste gruppe af elever kan tage dem med hjem. Med MDM kan enhederne hurtigt slettes og indstilles til hver gruppe af brugere.

Elever med personlige enheder

Giv vejledning i manuel MDM-tilmelding, så eleverne kan få adgang til flere apps og ressourcer, de kan bruge derhjemme. Læs mere om, hvordan en enhed tilmeldes manuelt i MDM.

Indstil enheder med MDM

  • Brug Automatisk tilmelding af enhed til alle organisationsejede enheder, så de altid er administreret og automatisk bliver tilmeldt dit MDM igen, hvis de skulle blive slettet.

  • Opdater alle Mac-computere og iPad-enheder til den senest tilgængelige version af macOS og iPadOS. Dette sikrer kompatibilitet med apps og MDM-indstillinger.

  • Konfigurer administrerede Apple-id'er i Apple School Manager, så lærere og elever får adgang til 200 GB gratis iCloud-lagringsplads til dokumenter, medieprojekter og sikkerhedskopier. Læs mere om Administrerede Apple-id'er.

  • Til elever, der bruger personlige enheder: Send bekræftelseskoder i Apple School Manager, så de kan bruge deres administrerede Apple-id til at logge på iCloud.

  • Konfigurer Kalender for at organisere elevernes dage og holde dem på opgaven. Læs mere om dataindstillinger for MDM.

  • Implementer de vigtigste apps, som dine lærere og elever skal bruge for at fortsætte læringen hjemmefra. Du kan distribuere apps eksternt med Apple School Manager og MDM. Læs mere om at vælge og købe indhold i Apple School Manager.

  • Brug dit MDM-systems selvbetjeningsfunktion (hvis den er tilgængelig) til at give dine elever et katalog med supplerende apps. I dokumentationen til MDM kan du finde ud af, om denne funktion er understøttet, samt hvordan du implementerer den.

  • Hvis du ikke har en MDM-løsning, tilbyder udbydere som Jamf, Mosyle og Meraki udvidede prøveperioder, der kan hjælpe med hurtig implementering af fjernundervisning.

Hvis du vil have et overblik over væsentlige opgaver og ressourcer, der er nødvendige for at indstille og administrere Apple-enheder, skal du

Hvis du vil have et overblik over væsentlige opgaver og ressourcer, der er nødvendige for at indstille og administrere Apple-enheder, skal du se denne video. Emnerne omfatter valg af en implementeringsmodel, tilmelding af enheder til MDM og implementering af kerneapps til elever.

. Emnerne omfatter valg af en implementeringsmodel, tilmelding af enheder til MDM og implementering af kerneapps til elever.

Konfigurer indstillinger, der er specifikke for din skole

Hvis Apple School Manager er tilknyttet dit Student Information System (SIS)

Sørg for at justere semestrets start- og slutdatoer, så de omfatter perioder, hvor skolen har lukket, eller hvor I har planlagt fjernlæring. På denne måde fortsætter klasselisterne med at blive synkroniseret i Apple School Manager. Læs mere om, hvordan du knytter dit SIS til Apple School Manager.

Filtrer enhedsindhold for passende ressourcer

Brug indstillingerne til at sikre, at eleverne har adgang til ressourcer og følger politikker for acceptabel brug, når de lærer hjemmefra. Eksempel:

Hvis du vil have et overblik over, hvordan Apple School Manager arbejder med en MDM-løsning for at sikre enheder, lette kommunikation og samarbejde og tilpasse enheder til at understøtte forskellige læringsstile og krav, skal du se denne video.

Hold forbindelsen med video- og beskedapps

Lærere og elever kan holde kontakten eksternt via tekst- og videokonferencer.

Brug produktivitets- og samarbejdsapps

Du kan bruge disse apps, tjenester og funktioner fra Apple, der fungerer godt både i klasseværelset og i eksterne læringsmiljøer:

  • Med Skolearbejde1 kan underviserne uddele alt lige fra meddelelser og arbejdsark til specifikke appaktiviteter og dermed bevare overblikket over elevernes fremskridt. Læs mere om Skolearbejde.1

  • Med Pages, Numbers og Keynote kan elever og lærere samarbejde i realtid ved hjælp af deres administrerede Apple-id. Du kan begrænse samarbejde, så det kun gælder for medlemmer af din organisation. Læs mere om, hvordan du samarbejder i Pages, Numbers og Keynote.

  • I iOS 13.4 kan undervisere og elever dele mapper i iCloud Drive inden for organisationen. Alle, der har adgang, kan se mappen i iCloud Drive, tilføje deres egne arkiver og hente de nyeste versioner af arkiver – perfekt til deling af opgaver eller andre ressourcer, f.eks. videoer.

  • Med multitasking på iPad kan lærere og elever arbejde på et dokument i Microsoft Word eller i Pages, mens de har forbindelse til klassen via Google Hangouts eller Cisco Webex. Læs mere om brug af multitasking på iPad.

Følgende produktivitets- og samarbejdsværktøjer fungerer også med iPad og Mac:

  • Google G Suite for Education fungerer i Safari på macOS og iPadOS og tilbyder også apps specielt til iPad, herunder Google Classroom og Google Drive.

  • Microsoft Office 365-apps fås i App Store og kan integreres problemfrit med iPadOS og macOS.

  • Konferenceværktøjer som f.eks. Cisco WebEx og Zoom Cloud Meetings kan integreres med funktionen Direkte udsendelse, hvilket giver lærere og elever mulighed for nemt at dele deres skærm, så hele klassen kan se den.

Find flere uddannelsesapps i App Store

App Store har tusindvis af apps, der er designet til undervisning og læring. Vi har udvalgte samlinger med apps til fjernundervisning til institutioner og undervisere, apps til hjemmeundervisning og apps, der kan bruges med Skolearbejde.1 Du kan distribuere dem med Apple School Manager, så underviserne kan bruge dem til at distribuere materialer, kommunikere med elever og fortsat levere engagerende læringsoplevelser.

Få mere hjælp

Ressourcer til it

Yderligere læringsprogrammer og fora for lærere

  • Apple Education Learning Series er nu tilgængelig for at støtte skoler og undervisere med ressourcer til fjernundervisning. Serien præsenteres af Apple Education Leadership og Learning-teamene. Hver video er designet til at hjælpe underviserne med at bruge de indbyggede funktioner i deres Apple-produkter til at muliggøre fjernundervisning for alle elever.

  • Lærere kan tilmelde sig Apple Teacher, som er et gratis professionelt undervisningsprogram, man kan følge i eget tempo og bruge til at opbygge færdigheder på iPad-enheder og Mac-computere, der kan bruges til aktiviteter med eleverne.

  • #AppleEDUchat er et ugentligt forum for undervisere verden over, hvor de kan dele idéer, stille spørgsmål og lære af hinanden på Twitter. Mange chattråde på Twitter har fokus på at diskutere idéer til fjernlæring.

Andre ressourcer

1. Appen Skolearbejde hedder Classwork i Australien og New Zealand

.

2. Ikke alle ressourcer, der er nævnt i dette dokument, er tilgængelige uden for USA.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: