Læs mere om, hvad der sker, når du opretter forbindelse til Apple School Manager
Du kan tilslutte Apple School Manager sikkert til understøttede SIS-løsninger (Student Information System). Når du opretter forbindelse til din SIS-løsning, kopieres oplysninger om elever, medarbejdere og klasser over i Apple School Manager for at oprette administrerede Apple-id’er, steder og kurser. Når du foretager ændringer i din SIS-løsning, opdateres Apple School Manager automatisk.
Tilslut din SIS-løsning
Hvis du allerede har brugt SFTP til at importere oplysninger, skal du gennemgå disse oplysninger, før du knytter din SIS-løsning til Apple School Manager.
- Hvis det er første gang, du logger på Apple School Manager, vises indstillingsassistenten, når du åbner appen. Hvis indstillingsassistenten ikke vises, skal du klikke på dit navn i øverste højre hjørne og derefter vælge Indstillingsassistent.
- Klik på knappen Tilføj ud for Find elever, medarbejdere og klasser, og vælg SIS (Student Information System).
- Vælg dit SIS fra genvejsmenuen, og klik på Opret forbindelse.
- Hvert SIS håndterer data og sikkerhed forskelligt. Følg de detaljerede anvisninger på skærmen for at godkende din specifikke SIS-løsning.
- Angiv alle obligatoriske oplysninger, og klik derefter på Opret forbindelse.
- Vent på, at processen med at kopiere udføres. Afhængig af forbindelsens hastighed og mængden af data, du kopierer, kan denne proces tage længere tid.
- Gennemgå eventuelle fejl, der registreres under processen med at kopiere. Du skal rette disse i din SIS-løsning.
- Klik på "Gennemgå [navnet på din SIS-løsning]"-data for at se de data, du har tilføjet.
- Kontroller, at dataene er korrekte, og klik på Bekræft.
Når du er færdig med at importere første gang, vises navnet på SIS-løsningen og hvilket indhold, der blev importeret. Apple School Manager opdateres én gang i døgnet fra dit SIS. Hvis du tilføjer en ny elev i SIS-løsningen, opretter Apple School Manager automatisk en konto og et administreret Apple-id til den pågældende elev. Når disse legitimationsoplysninger er oprettet, kan du dele dem med kontoindehaveren.
Hvis du har brugt SFTP tidligere
Du kan også bruge SFTP til at overføre data vedrørende elever, medarbejdere og klasser til Apple School Manager baseret på poster, der er eksporteret fra din SIS-løsning. Hvis du allerede har brugt SFTP-overførsler til at oprette brugere og klasser, og du skifter fra at bruge SFTP til en direkte SIS-forbindelse, opretter Apple School Manager nye id’er til alle din brugere. Det betyder, at du muligvis har dubletter af konti for de brugere, der allerede var oprettet via SFTP. For at undgå duplikering skal du blive ved at bruge SFTP i stedet for en direkte forbindelse.