Forbind Apple Watch med Bluetooth-hovedtelefoner eller -højttalere
Stream podcasts til dit Apple Watch (Apple Watch Series 3 og nyere) eller opbevar dem på Apple Watch Series 1 og nyere, og lyt til dem via Bluetooth-hovedtelefoner eller -højttalere, uden at din iPhone er i nærheden.
Tip: Hvis du har AirPods, som du har indstillet med din iPhone, er de klar til brug med dit Apple Watch – du skal bare trykke på afspil.
Par Bluetooth-hovedtelefoner eller -højttalere
Du skal have Bluetooth-hovedtelefoner eller -højttalere for at kunne lytte til podcasts eller anden lyd på dit Apple Watch. Følg de instruktioner, der fulgte med hovedtelefonerne eller højttalerne, for at gøre dem synlige.
Når Bluetooth-enheden er klar, skal du åbne appen Indstillinger på dit Apple Watch, trykke på Bluetooth, og derefter trykke på enheden, når den vises.
Vælg lydudgang
Tryk og hold nederst på skærmen, og skub derefter opad for at åbne Kontrolcenter.
Tryk på , og vælg derefter den enhed, du vil bruge.
Du kan finde vigtige oplysninger om, hvordan du undgår at beskadige hørelsen, i Vigtige sikkerhedsoplysninger til Apple Watch..