Besvar telefonopkald på Apple Watch
ADVARSEL: Du kan få vigtige oplysninger om, hvordan du undgår at blive distraheret, så der ikke opstår farlige situationer, under Vigtige sikkerhedsoplysninger til Apple Watch..
Besvar et opkald
Når du hører eller mærker en meddelelse om et opkald, skal du løfte håndleddet for at se, hvem der ringer.
Send et opkald til telefonsvareren: Tryk på den røde afvisningsknap i meddelelsen om det indgående opkald.
Svar på dit Apple Watch: Tryk på knappen Svar for at tale via den indbyggede mikrofon og højttaler.
Svar ved hjælp af din iPhone, eller send en SMS i stedet: Drej Digital Crown for at rulle ned, og tryk derefter på en mulighed. Hvis du trykker på Svar på iPhone, parkeres opkaldet, og den, der ringer op, hører en lyd, der gentages, indtil du besvarer opkaldet på din parrede iPhone.
Hvis du ikke kan finde din iPhone, skal du trykke på
på dit Apple Watch.
Når du er midt i et opkald
Hvis du er midt i et opkald, der ikke bruger FaceTime-lyd, kan du stille opkaldet om til din iPhone, justere opkaldslyden, indtaste numre vha. tastaturet og stille opkaldet om til en anden lydenhed.
Stil et opkald om fra dit Apple Watch til din iPhone: Mens du taler på dit Apple Watch, skal du låse din iPhone op og derefter trykke på den grønne linje øverst på skærmen.
Du kan hurtigt gøre et indgående opkald lydløst ved at lægge håndfladen på urets skærm i tre sekunder. Sørg for, at Dæk for at gøre lydløs er slået til: Åbn appen Apple Watch på din iPhone, tryk på Mit ur, tryk på Lyde & haptisk feedback, og tryk derefter på Dæk for at gøre lydløs.
Juster opkaldets lydstyrke: Drej Digital Crown, eller tryk på lydstyrkesymbolerne på skærmen. Tryk på
for at slå lyden fra i din ende af opkaldet (hvis du f.eks. lytter til en telefonkonference).
Indtast et lokalnummer: Skub op, tryk på Tastatur, og indtast derefter lokalnummeret.
Flyt opkaldet til en lydenhed: Skub op, tryk på
, vælg derefter en enhed.
Ved et FaceTime-lydopkald kan du justere lydstyrken, slå lydløs til ved at trykke på eller rulle op og vælge en modtager af lyd.
![Under et indgående telefonopkald vises lydstyrkesymbolerne – og + øverst på skærmen og knappen Lydløs nederst til højre.](https://help.apple.com/assets/5C8928BF0946225B7E296CC1/5C8928C20946225B7E296CCB/da_DK/f4fc61d040dc6a437c3fddb5f68f7bd8.png)
Lyt til beskeder på telefonsvarer
Hvis en person, der ringer, lægger en besked på telefonsvareren, skal du trykke på knappen Afspil i meddelelsen for at høre den. Du kan lytte til beskeder på telefonsvareren senere ved at åbne appen Telefon på dit Apple Watch og trykke på Telefonsvarer.
Der er følgende muligheder på skærmen for telefonsvarer:
Juster lydstyrken med Digital Crown
Start og stop afspilning
Spring fem sekunder frem eller tilbage
Ring tilbage
Slet telefonbeskeden