Udforsk urskivegalleriet på Apple Watch
Du ser nemmest alle de tilgængelige urskiver i Urskivegalleri i appen Apple Watch. Når du finder en, der ser interessant ud, kan du tilpasse den, vælge komplikationer og derefter føje urskiven til din samling, alt sammen fra galleriet.
Åbn Urskivegalleriet
Åbn appen Apple Watch på din iPhone, og tryk på Urskivegalleri.

Vælg funktioner til en urskive
Tryk på en urskive i Urskivegalleri, og tryk derefter på en egenskab som farve eller format.
Mens du afprøver de forskellige muligheder, ændres urskiven øverst, så du kan se, når designet er det helt rigtige.
Tilføj komplikationer i Urskivegalleriet
Tryk på en urskive i Urskivegalleri, og tryk derefter på en komplikations position, f.eks. Øverst til venstre, Øverst til højre eller Nederst.
Rul for se, hvilke komplikationer der kan bruges til positionen, og tryk derefter på den, du vil bruge.
Hvis du beslutter, at du ikke vil have en komplikation på den position, skal du rulle til toppen af listen og trykke på Fra.
Se Urskiver til Apple Watch og deres funktioner for en samlet liste over tilgængelige komplikationer for hver urskive.
Tilføj en urskive
Tryk på Tilføj, når du har tilpasset en urskive i Urskivegalleri.
Skift til den nye urskive på dit Apple Watch ved at skubbe til venstre hen over urskiven, til den vises.