Sådan betjener du en Apple TV-enhed med Apple Watch
Du kan bruge Apple Watch som Apple TV-fjernbetjening, når du har forbindelse til samme Wi-Fi-netværk.
Par dit Apple Watch med Apple TV
Hvis din iPhone aldrig har haft forbindelse til det Wi-Fi-netværk, som Apple TV-enheden er tilsluttet, skal du oprette forbindelse nu, og derefter gøre følgende:
Åbn appen Remote
på dit Apple Watch.
Tryk på Apple TV. Tryk på Tilføj enhed, hvis Apple TV ikke vises.
Gå til Indstillinger > Generelt > Fjernbetjeninger og enheder på Apple TV, og vælg derefter Apple Watch.
Indtast den adgangskode, der vises på dit Apple Watch.
Når symbolet for parring vises ved siden af Apple Watch, er det klar til at betjene Apple TV'et.
Brug dit Apple Watch til at styre Apple TV
Sørg for, at Apple TV'et ikke er på vågeblus, og gør derefter følgende:
Åbn appen Remote
på dit Apple Watch.
Vælg Apple TV, og skub op, ned, til højre eller venstre for at flytte gennem menukommandoerne til Apple TV'et.
Tryk for at vælge det valgte emne.
Tryk på knappen Menu for at gå tilbage, eller hold fingeren nede på den for at vende tilbage til hovedmenuen.
Tryk på knappen Afspil/pause for at sætte afspilningen på pause eller genoptage den.
Ophæv pardannelse, og fjern Apple TV
Gå til Indstillinger > Generelt > Fjernbetjeninger og enheder > Remote App og Enheder på Apple TV.
Vælg dit Apple Watch under Remote App for at fjerne pardannelse.
Åbn appen Remote
på dit Apple Watch, og tryk på Fjern, når meddelelsen “mistede forbindelsen” vises.