Vis en vens placering med Apple Watch
Appen Find mine venner er en god måde til at finde personer, der betyder noget for dig, og dele din placering med dem. Venner og familiemedlemmer, der bruger iPhone, iPad, iPod touch eller Apple Watch Series 3 eller nyere og deler deres placeringer med dig, vises på et kort, så du hurtigt kan se, hvor de befinder sig. Du kan konfigurere meddelelser, så du modtager en advarsel, når venner eller familiemedlemmer forlader eller ankommer til forskellige placeringer. Se Brugervejledning til iPhone for oplysninger om at konfigurere appen Find mine venner på din iPhone.
Tilføj en ven
Åbn appen Find mine venner på din iPhone.
Tryk på Tilføj, og vælg derefter en kontakt.
Vælg, hvor lang tid du vil dele din lokalitet – en time, indtil slutningen af dagen eller på ubestemt tid.
Tryk på Send eller Udført for at sende anmodningen.
Når din ven har accepteret at dele sin lokalitet, kan du se, hvor vennen er på en liste eller på et kort i appen Find mine venner eller på iCloud.com.
Find ud af, hvor dine venner er
Åbn appen Find mine venner
på dit Apple Watch for at se en liste med dine venner og vennernes omtrentlige lokalitet og afstand fra dig. Drej på Digital Crown for at se flere venner.
Tryk på en ven for at se vennens lokalitet på et kort.
Tryk på < i øverste venstre hjørne for at vende tilbage til listen med venner.
Bemærk: Hvis din ven har et Apple Watch med mobilforbindelse på og deler sin placering, men ikke har sin iPhone med, spores vennens placering via Apple Watch.
Få en besked om din vens lokalitet
Åbn appen Find mine venner
på dit Apple Watch.
Tryk på din ven, rul ned, og tryk derefter på Giv mig besked.
Slå Giv mig besked til, og vælg derefter at blive underrettet, når din ven forlader sin placering eller ankommer til din placering.
Giv en ven besked om din lokalitet
Åbn appen Find mine venner
på dit Apple Watch.
Tryk på en ven, og tryk derefter på Giv [vens navn] besked.
Slå Giv [vens navn] besked til på næste skærmbillede, og vælg derefter at underrette din ven, når du forlader din lokalitet eller ankommer til din vens placering.