Brug Apple Watch til at fokusere på din vejrtrækning
Appen Vejrtrækning på dit Apple Watch opfordrer dig til at bruge et par minutter om dagen på at slappe af og fokusere på din vejrtrækning.
Start en vejrtrækningssession
Åbn appen Vejrtrækning på dit Apple Watch.
Tryk på Start, træk vejret ind, mens animationen vokser, og pust ud, når den bliver mindre.
Indstil varigheden af en vejrtrækningssession
Åbn appen Vejrtrækning på dit Apple Watch.
Drej på Digital Crown for at øge varigheden.
Du kan vælge et tidsrum mellem et og fem minutter.
Hvis du vil indstille dette som din standardvarighed, skal du åbne appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, tryk på Vejrtrækning, og slå Brug tidligere varighed til.
Juster vejrtrækningsindstillinger
Du kan ændre, hvor ofte du får vejrtrækningspåmindelser, gøre vejrtrækningspåmindelser for i dag lydløse og ændre din vejrtrækningsfrekvens.
Åbn appen Apple Watch på iPhone, tryk på Mit ur, tryk på Vejrtrækning, og gør derefter følgende:
Indstil påmindelser om vejrtrækning: Tryk på vejrtrækningspåmindelser.
Gør påmindelser om vejrtrækning lydløse: Slå “Lydløs i dag” til.
Skift din vejrtrækningsfrekvens: Tryk på Vejrtrækningsfrekvens for at ændre antallet af vejrtrækninger pr. minut.
Se din puls under vejrtrækningssessioner
Åbn appen Sundhed på din iPhone.
Tryk på Sundhedsdata, og tryk derefter på Hjerte.
Skub til venstre på puls for at se Vejrtrækning.
Brug urskiven Vejrtrækning
Tilføj urskiven Vejrtrækning for at få hurtig adgang til vejrtrækningssessioner.
Start på den aktuelle urskive, og tryk hårdt på skærmen.
Skub helt hen til venstre, og tryk på knappen Ny (+).
Drej Digital Crown for at vælge Vejrtrækning, og tryk derefter for at tilføje den.
Tryk på urskiven for at starte en vejrtrækningssession.