Afspil musik på Apple Watch
Brug appen Musik til at vælge og afspille musik på Apple Watch.
Spørg Siri. Sig f.eks.:
“Afspil Fists of Fury”
“Spil flere sange fra dette album”
“Afspil min træningsspilleliste”
Afspil musik, der opbevares på Apple Watch
Åbn appen Musik på dit Apple Watch, når du har tilføjet musik og parret Bluetooth-hovedtelefoner eller -højttalere.
Drej på Digital Crown for at rulle gennem albumbillederne.
Tryk på en afspilningsliste eller et album for at afspille den eller det.
Brug appen Apple Watch på din iPhone til at vælge de sange, der skal føjes til Apple Watch.
Afspil musik fra iPhone
Åbn appen Musik på dit Apple Watch.
Rul til toppen af skærmen, og tryk derefter på På iPhone.
Tryk på en spilleliste, kunstner, sang eller et album for at afspille emnet.
Tryk på , og vælg derefter modtageren af lyden – f.eks. Bluetooth-hovedtelefoner eller -højttalere eller en AirPlay-enhed såsom HomePod på det samme Wi-Fi-netværk som din iPhone.
Når du afspiller musik, skal du trykke på for at se mulighederne Føj til bibliotek, Slet fra bibliotek, Synes om og Synes ikke om.
Afspil musik fra dit musikbibliotek
Hvis du abonnerer på Apple Music og har et Apple Watch Series 3 eller en nyere version, som er i nærheden af din iPhone eller har forbindelse til et Wi-Fi-netværk (eller et mobilnetværk, hvis dit Apple Watch har mobilforbindelse), kan du streame musik fra dit musikbibliotek til dit Apple Watch.
Åbn appen Musik på dit Apple Watch.
Tryk på Bibliotek, og tryk derefter på et album, en spilleliste eller en sang, som ikke findes på dit Apple Watch, for at afspille emnet.
Lyt til Apple Music
Hvis du abonnerer på Apple Music, skal du løfte håndleddet og derefter bede om en kunstner, et album, en sang eller en genre.
Hvis du vil lytte til Apple Music, skal du have et Apple Watch Series 3 eller nyere, der er i nærheden af din iPhone eller har forbindelse til et Wi-Fi-netværk (eller et mobilnetværk, hvis dit Apple Watch har mobilforbindelse).
Kontroller afspilning
Brug disse betjeningsknapper til at spille musik på dit Apple Watch, iPhone og andre enheder:
Afspil den aktuelle sang. | |||||||||||
Sæt afspilning på pause. | |||||||||||
Gå videre til næste sang. | |||||||||||
Gå tilbage til starten af sangen; tryk to gange for at gå tilbage til forrige sang. |
Bland eller gentag sange
Bland album, sange eller kunstnere fra skærmen Musik: Tryk på Bibliotek, tryk på Album eller Sange, og tryk derefter på Bland alle. Du blander en kunstner ved at trykke på kunstneren og derefter trykke på Bland alle.
Bland eller gentag musik fra skærmen afspilning: Tryk på , mens betjeningspanelet til afspilning vises, og tryk derefter på Bland eller Gentag.
Tryk to gange på Gentag for at gentage en sang.