Forbind Apple Watch med Bluetooth-hovedtelefoner eller -højttalere
Afspil lyd fra Apple Watch på Bluetooth-hovedtelefoner eller -højttalere uden at have din iPhone i nærheden.
Tip: Hvis du har AirPods, som du har indstillet med din iPhone, er de klar til brug med dit Apple Watch – du skal bare trykke på afspil.
Par Bluetooth-hovedtelefoner eller -højttalere
Du har brug for Bluetooth-hovedtelefoner eller -højttalere for at kunne lytte til det meste lyd på dit Apple Watch (memoer afspilles gennem højttaleren på Apple Watch). Følg de instruktioner, der fulgte med hovedtelefonerne eller højttalerne, for at gøre dem synlige. Gør følgende, når Bluetooth-enheden er klar:
Åbn appen Indstillinger
på dit Apple Watch, og tryk på Bluetooth.
Tryk på enheden, når den vises.
Du kan også trykke på på afspilningsskærmene i appen Lydbøger, Musik, Afspiller nu, Podcasts og Radio for at åbne Bluetooth-indstillingen.
![Hvis du skifter lydkilde til dit Apple Watch, før du parrer Bluetooth-højttalere eller -hovedtelefoner, vises knappen Forbind en enhed nederst på skærmen. Knappen åbner Bluetooth-indstillingerne på dit Apple Watch, hvor du kan tilføje en lytteenhed.](https://help.apple.com/assets/5E61BF6E09462208643389DB/5E61BF7C09462208643389EC/da_DK/5a06a1a8ecabe4088a540615741cb29b.png)
Vælg lydudgang
Hold en finger nederst på skærmen, og skub derefter opad for at åbne Kontrolcenter.
Tryk på
, og vælg derefter den enhed, du vil bruge.
Du kan finde vigtige oplysninger om, hvordan du undgår at beskadige hørelsen, i Vigtige sikkerhedsoplysninger til Apple Watch..