Fjernstyr dit hjem med Apple Watch
Med appen Hjem kan du fjernstyre og automatisere HomeKit-kompatibelt udstyr, f.eks. lamper, låse, låse, termostater, persienner, intelligente stikkontakter, kameraer og andet på en sikker måde. Med dit Apple Watch på håndleddet har du alle betjeningsmulighederne lige ved hånden.
Første gang du åbner appen Hjem på din iPhone, hjælper Indstillingsassistent dig med at oprette et hjem. Derefter kan du definere værelser, tilføje HomeKit-kompatibelt tilbehør og oprette scener. Tilbehør og scener, som du tilføjer som favoritter på din iPhone, findes på dit Apple Watch. Se Brugerhåndbog til iPhone for at få oplysninger om indstilling af appen Hjem på din iPhone.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Sluk for lyset på kontoret”.
Føj nyt tilbehør eller en ny scene til appen Hjem
Brug appen Hjem på din iPhone til at tilføje HomeKit-kompatibelt tilbehør eller oprette en scene. Det tilbehør og de scener, du har mærket som favoritter, findes på dit Apple Watch.
Du indstiller et emne som favorit ved at åbne appen Hjem på din iPhone og derefter trykke på Værelser.
Skub til venstre eller højre for at finde tilbehøret eller scenen, og hold derefter fingeren på emnet.
Skub op, og slå Inkluder i Favoritter til.
Når du har føjet nyt tilbehør eller en ny scene til favoritter, vises emnet i appen Hjem på Apple Watch.

Sådan styrer du intelligent udstyr til hjemmet og scener
Åbn appen Hjem
på dit Apple Watch.
Tryk på
for at tilgå tilbehøret, og tilpas indstillingerne.
Skub til venstre for at se flere muligheder.
Tryk på OK for at vende tilbage til listen med tilbehør.
Åbn appen Hjem på dit Apple Watch, og tryk på en scene for at slå den til eller fra.
Se et andet hjem
Hvis du har indstillet mere end ét hjem, kan du vælge, hvilket hjem der skal vises på dit Apple Watch.
Åbn appen Hjem
på dit Apple Watch.
Tryk hårdt på skærmen, og tryk derefter på Skift hjem.
Tryk på det hjem, du ønsker se.