Fjernstyr dit hjem med Apple Watch
Med appen Hjem kan du sikkert betjene HomeKit-kompatibelt tilbehør, f.eks. lys, låse, smart-tv'er, termostater, persienner og intelligente stikkontakter. Du kan også sende og modtage beskeder via samtaleanlægget på understøttede enheder og se videostreams fra HomeKit Secure Video-kameraer. Med dit Apple Watch på håndleddet har du alle betjeningsmulighederne lige ved hånden.
Første gang du åbner appen Hjem på din iPhone, hjælper Indstillingsassistent dig med at oprette et hjem. Derefter kan du definere værelser, tilføje HomeKit-kompatibelt tilbehør og oprette scener. Tilbehør, scener og værelser, som du tilføjer på din iPhone, er tilgængelige på dit Apple Watch. Se Brugerhåndbog til iPhone for at få oplysninger om indstilling af appen Hjem på din iPhone.
Siri: Sig f.eks.: “Sluk for lyset på kontoret”.
Se status for dit hjem
Appen Hjem viser status for tilbehør, du bruger i øjeblikket, f.eks. den temperatur, din termostat registrerer, eller en hoveddør, der bliver låst op. Du skal bare trykke på en knap for at betjene tilbehøret eller få mere at vide.
Åbn appen Hjem på dit Apple Watch.
Tryk på en af de runde knapper lige under navnet på dit hjem.
Når flere tilbehør vises under en status, kan du betjene de enkelte enheder eller grupper af enheder ved at trykke på statusværdien. Hvis alt lyset i dagligstuen og soveværelset f.eks. er tændt, kan du trykke på statusværdien og derefter nøjes med at slukke lyset i dagligstuen.
Sådan styrer du intelligent udstyr til hjemmet og scener
I appen Hjem på dit Apple Watch vises de scener og tilbehør, der er relevante i øjeblikket, på den øverste del af skærmen. Om morgenen kan der f.eks. blive vist en kaffemaskine, og den er måske erstattet af din sengelampe om aftenen.
Du kan se resten af dine tilbehør ved at rulle op og derefter trykke på Kameraer, Favoritter eller et værelse.
Du kan betjene tilbehør på følgende måder:
Slå et tilbehør til eller fra: Tryk på tilbehøret – f.eks. lys – eller en nøgle til hjemmet, hvis du vil låse en kompatibel lås op.
Juster indstillinger til et tilbehør: Tryk på til et tilbehør. Tryk på OK for at vende tilbage til listen med tilbehør.
De tilgængelige betjeningsmuligheder afhænger af tilbehørets type. Til nogle lyspærer er der f.eks. betjeningsmuligheder til både lysstyrke og farveskift. Skub til venstre for at se flere betjeningsmuligheder.
Betjen favorittilbehør eller tilbehør i et værelse: Tryk på Favoritter eller et værelse, og tryk derefter på et tilbehør, eller tryk på for at justere tilbehørets indstillinger.
Se et kameras videostream: Tryk på Kameraer, og tryk derefter på et kamera.
Åbn appen Hjem på dit Apple Watch, og tryk på en scene for at starte den.
Se et andet hjem
Hvis du har indstillet mere end ét hjem, kan du vælge, hvilket hjem der skal vises på dit Apple Watch.
Åbn appen Hjem på dit Apple Watch, og gør et af følgende:
Tryk på et hjem, hvis hjemmeskærmen vises.
Hvis der vises et bestemt hjem, trykker du på < og trykker derefter på et andet hjem.
Download denne håndbog: Apple Books