Brug Walkie-talkie på Apple Watch
Walkie-talkie er en ny sjov og nem måde at oprette forbindelse til en anden bruger med et kompatibelt Apple Watch. Ligesom med en rigtig walkie-talkie skal du trykke på en knap for at tale og slippe for at lytte, når du er klar til, at din ven svarer. Walkie-talkie kræver, at begge deltagere har forbindelse – via en Bluetooth-forbindelse til iPhone, Wi-Fi eller mobilnetværk.
Bemærk: Walkie-talkie er ikke tilgængelig i alle områder.
Inviter en ven til at bruge Walkie-talkie
Åbn appen Walkie-talkie på dit Apple Watch for første gang.
Rul ned over listen med kontakter, og tryk derefter på et navn for at sende en invitation.
Når din kontakt har accepteret invitationen, kan du starte en Walkie-talkie-samtale, når I begge er tilgængelige.
Hvis du vil tilføje en anden kontakt, skal du trykke på Tilføj venner på skærmen Walkie-talkie og derefter vælge en kontakt.
Før en Walkie-talkie-samtale
Åbn appen Walkie-talkie på dit Apple Watch.
Tryk på din vens navn.
Hold knappen Tal inde, og tal så.
Hvis din ven har gjort sig tilgængelig, åbner Walkie-talkie på din vens Apple Watch og gør din ven opmærksom på, at du gerne vil tale med ham eller hende.
Drej Digital Crown for at justere lydstyrken, mens du taler.
Tal med et enkelt tryk
Hvis du har svært ved at holde fingeren nede på knappen Tal, kan du bruge et enkelt tryk for at tale.
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, tryk på Tilgængelighed, og slå derefter Tryk for at tale på Walkie-talkie til.
Når dette er slået til, skal du trykke én gang for at tale og trykke igen, når du er færdig.
Fjern kontakter
I appen Walkie-talkie på dit Apple Watch skal du skubbe til venstre på en kontakt og derefter trykke på X.
Gør dig ikke tilgængelig
Hold en finger nederst på skærmen, og skub derefter opad for at åbne Kontrolcenter.
Rul op, og tryk på .
Eller rul op til toppen af skærmen, og slå derefter Walkie-talkie fra i appen Walkie-talkie på dit Apple Watch.
Hvis du slår biograffunktionen til, er du heller ikke tilgængelig for Walkie-talkie.
Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Use Walkie-Talkie on your Apple Watch.