Mål støjniveauer med Apple Watch
Appen Støj på Apple Watch Series 4 og nyere modeller måler de omgivende lydniveauer ved hjælp af mikrofonen og eksponeringens varighed. Når decibelniveauet har nået et punkt, hvor hørelsen kan blive påvirket, kan dit Apple Watch give dig besked med et prik på håndleddet.
Bemærk: Appen Støj bruger mikrofonen til at tage lydprøver og måle lydniveauet i omgivelserne. Dit Apple Watch registrerer eller gemmer ikke lyde for at måle disse niveauer.

Indstil appen Støj
Åbn appen Støj
på dit Apple Watch.
Tryk på Slå til for at slå overvågning til.
Når du fremover vil måle den omgivende støj, skal du åbne appen Støj eller bruge komplikationen Støj.
Få støjmeddelelser
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Støj.
Tryk på Støjtærskel under Meddelelser om støj, og vælg en indstilling.
Se oplysninger om lydniveau i omgivelserne
Åbn appen Sundhed på din iPhone.
Tryk på Gennemse, tryk på Hørelse, og tryk derefter på Lydniveauer i omgivelserne.
Du kan få flere oplysninger om hørelse i Brugerhåndbog til iPhone.
Slå støjmåling fra
Åbn appen Indstillinger på dit Apple Watch.
Gå til Støj > Målinger af lyd i omgivelserne.
Slå Mål lyde fra.
Du kan også slå støjmåling fra på din iPhone. Åbn appen Apple Watch på din iPhone, tryk på Mit ur, tryk på Støj og slå derefter Målinger af lyd i omgivelserne fra.