Mål støjniveauer med Apple Watch
Appen Støj
på Apple Watch SE og Apple Watch Series 4 og nyere modeller måler de omgivende lydniveauer ved hjælp af mikrofonen og eksponeringens varighed. Når decibelniveauet har nået et punkt, hvor hørelsen kan blive påvirket, kan dit Apple Watch give dig besked med et prik på håndleddet.
Bemærk: Appen Støj bruger mikrofonen til at tage lydprøver og måle lydniveauet i omgivelserne. Dit Apple Watch registrerer eller gemmer ikke lyde for at måle disse niveauer.

Indstil appen Støj
Åbn appen Støj
på dit Apple Watch.Tryk på Slå til for at slå overvågning til.
Når du fremover vil måle den omgivende støj, skal du åbne appen Støj eller bruge komplikationen Støj.
Få støjnotifikationer
Åbn appen Indstillinger
på dit Apple Watch.Gå til Støj > Notifikationer om støj, og vælg en indstilling.
Du kan også åbne appen Apple Watch på din iPhone, trykke på Mit ur, og gå til Støj > Støjtærskel.
Se oplysninger om lydniveau i omgivelserne
Åbn appen Sundhed på din iPhone.
Tryk på Browse, tryk på Hørelse, og tryk derefter på Lydniveauer i omgivelserne.
Du kan få flere oplysninger om hørelse i Brugerhåndbog til iPhone.
Slå støjmåling fra
Åbn appen Indstillinger
på dit Apple Watch.Gå til Støj > Målinger af lyd i omgivelserne.
Slå Mål lyde fra.
Du kan også åbne appen Apple Watch på din iPhone, trykke på Mit ur, trykke på Støj og derefter slå Målinger af lyd i omgivelserne fra.