Brug Find mine venner-widget
Hvis du følger familie og venners lokalitet vha. appen Find mine venner på en iOS-enhed, kan du bruge Find mine venner-widget i Meddelelsescenter til at se deres lokalitet på din Mac. Widget-appen viser også personer, som deler deres lokalitet i appen Beskeder på iOS-enheder.
Spørg Siri. Når du bruger Find mine venner-widget, kan Siri vise dig dine venners lokalitet. Sig f.eks.: “Hvor er Karl?” Læs mere om Siri.
Tilføj Find mine venner-widget: Klik på symbolet for Meddelelsescenter på menulinjen, klik på Rediger nederst i oversigten i Dag, og klik derefter på knappen Tilføj til widget-appen Find mine venner.
Bemærk: Hvis der ikke vises nogen personer i din widget, når du har tilføjet den, skal du kontrollere, at du er logget ind på iCloud på din Mac. Find mine venner skal også være indstillet på din iOS-enhed, og dine venner skal dele deres lokalitet med dig. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Om Find mine venner.
Vis flere en fem personer: Klik på Vis mere.
Åbn en persons kort i appen Kontakter: Klik på personens billede eller initialer.
Se et kort, der viser en persons lokalitet: Klik eller tryk hårdt på personens oplysninger (afstanden vises, når der er forbindelse til et Wi-Fi-netværk).
Zoom ind på kortet: Dobbeltklik på kortet.
Zoom ud på kortet: Tryk på og hold Alternativtasten nede, mens du dobbeltklikker på kortet.
Flyt rundt på kortet: Tryk på og hold knappen på musen eller pegefeltet nede, og træk derefter kortet.
Åbn kortet i appen Kort: Dobbeltklik på personens billede eller initialer på kortet. Du kan tjekke trafikforhold, oplysninger om offentlig transport og andre oplysninger i Kort.