Brug Find mine venner-widget på Mac
Hvis du følger familie og venners lokalitet vha. appen Find mine venner på en iOS-enhed, kan du bruge Find mine venner-widget i Meddelelsescenter til at se deres lokalitet på din Mac. Widget-appen viser også personer, som deler deres lokalitet i appen Beskeder på iOS-enheder.
Bemærk: Find mine venner er ikke tilgængeligt for konti med administrerede Apple-id'er.
Spørg Siri. Når du bruger Find mine venner-widget, kan Siri vise dig dine venners lokalitet. Sig f.eks.: “Hvor er Karl?” Læs mere om Siri.
Tilføj Find mine venner-widget i Meddelelsescenter
Klik på symbolet for Meddelelsescenter på menulinjen på din Mac, og klik derefter på I dag.
Klik på Rediger i bunden af oversigten I dag, og klik derefter på knappen Tilføj ud for Find mine venner-widget.
Efter et øjeblik vises de venner, som deler deres lokalitet med dig, i din widget. Klik på Vis flere for at se dem alle, hvis der er flere end fem venner.
Hvis der ikke vises nogen personer i din widget, når du har tilføjet den, skal du kontrollere, at du er logget ind på iCloud på din Mac. Find mine venner skal også være indstillet på din iOS-enhed, og dine venner skal dele deres lokalitet med dig. Se Apple-supportartiklen Indstilling og brug af Find mine venner.
Tip: Klik på en persons billede eller initialer i programmet Kontakter for at åbne deres kort.
Find en persons lokalitet i Find mine venner-widget
Klik på symbolet for Meddelelsescenter på menulinjen på din Mac, og klik derefter på I dag.
Klik eller brug hårdt klik på en persons oplysninger i Find mine venner-widget for at vise deres lokalitet på et kort.
Afstanden vises kun, hvis du har forbindelse til et Wi-Fi-netværk.
Du kan ændre kortet på følgende måder:
Zoom ind: Dobbeltklik på kortet.
Zoom ud: Tryk på og hold Alternativtasten nede, mens du dobbeltklikker på kortet.
Flyt rundt på kortet: Tryk på og hold knappen på musen eller pegefeltet nede, og træk derefter kortet.
Dobbeltklik på personens billede eller initialer på kortet for at åbne kortet i programmet Kort, hvor du kan se trafikforhold, oplysninger om offentlig transport m.m.