Indstil Familiedeling
Med Familiedeling kan op til seks familiemedlemmer dele køb fra iTunes Store, Apple Books og App Store, et familiemedlemsskab til Apple Music, en aftale om lagringsplads på iCloud m.m. uden at dele konti. Din familie kan også dele et fotoalbum, en familiekalender og muligheden for at finde hinandens enheder vha. Find min iPhone.
En voksen – arrangøren – indstiller Familiedeling, inviterer op til fem personer til at blive medlemmer af familiegruppen og indvilliger i at betale for alle køb i iTunes Store, App Store og Apple Books, som de pågældende familiemedlemmer foretager, mens de er en del af familiegruppen. Arrangøren kan også indstille Familiedeling, så alle familiegruppens medlemmer kan dele den samme aftale om lagringsplads og sikkerhedskopiere deres enheder, dele fotografier og opbevare arkiver i iCloud. Hvert familiemedlem skal bruge sit eget Apple-id til iCloud. Hvis et barn er for lille til selv at oprette sit eget Apple-id, kan arrangøren oprette et id på vegne af barnet. Se Apple-supportartiklen Familiedeling.
Hvis du allerede har en familiegruppe, skal du se Skift indstillinger til Familiedeling eller Tilmeld dig en familiedelingsgruppe i iCloud.
Du indstiller Familiedeling ved hjælp af en iOS-enhed ved at læse Apple-supportartiklen Indstilling af Familiedeling.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på iCloud.
Klik på Indstil familiedeling, og følg instruktionerne på skærmen.
Klik på knappen Tilføj , og gør et af følgende:
Tilføj en person, der har et Apple-id: Skriv navnet eller e-mailadressen på den person, du vil have til at tilmelde sig som medlem af familien, klik på Fortsæt og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Hvis den person, du tilføjer, befinder sig i nærheden, kan personen selv indtaste sit Apple-id og sin adgangskode. Ellers kan du sende en e-mail til personen, hvor du inviterer personen til at blive medlem.
Opret et Apple-id til et barn: Vælg “Opret et Apple-id til et barn, der ikke har en konto”, klik på Fortsæt og følg derefter instruktionerne på skærmen.
For at overholde lovgivning til beskyttelse af personlige oplysninger for børn på nettet skal du bruge kontrolnummeret, en bekræftelseskode, der sendes via sms, eller sikkerhedskoden fra din betalingsmetode, når du giver forældresamtykke. Hvis du har registreret en anden betalingsmetode, bliver du bedt om at ændre den til et kreditkort, et debetkort eller Union Pay, før du kan fortsætte.
Du kan tilføje et medlem mere ved at gentage trin 3.
Du vælger de programmer og tjenester, som familien skal dele, ved at klikke på Apps og tjenester og derefter gøre et af følgende:
Abonner på Apple Music: Når du opretter et familiemedlemsskab til Apple Music, får alle familiemedlemmer automatisk ubegrænset adgang til Apple Music.
Køb iCloud-lagringsplads: Køb en aftale om 200 GB eller 2 TB lagringsplads på iCloud. Så kan dine familiemedlemmer dele lagringspladsen med dig. Familiemedlemmer kan også vælge at beholde deres egne aftaler om lagringsplads, hvis de foretrækker det.
Indstil Deling af køb: Klik på Deling af køb, og vælg dine indstillinger. Din familie kan dele køb fra iTunes Store, App Store og Apple Books, så alle har adgang til købene. Alle køb foretages via den fælles betalingsmetode, du har indstillet. Du kan skifte kontoen, der bruges til køb, og afvise at dele dine køb med familiemedlemmer.
Indstil lokalitetsdeling: Klik på Lokalitetsdeling og derefter på Læs mere for at lære, hvordan du indstiller lokalitetsdeling på alle dine enheder. Du kan indstille lokalitetsdeling, så alle familiemedlemmer kan se hinandens lokalitet i Find mine venner, Beskeder og Find min iPhone.
Klik på OK.
Inden køb bliver tilgængelige for alle familiemedlemmer, skal den enkelte person bekræfte det Apple-id, vedkommende bruger til at dele køb i iTunes Store, App Store og Apple Books. Det gør du i vinduet iCloud på en Mac eller i Indstillinger > [dit navn] > iCloud på en iOS-enhed. Se Del køb med andre i din familiedelingsgruppe.