Søg med Spotlight på Mac
Spotlight kan finde emner på din Mac-computer, vise alle slags oplysninger – fra kilder som internettet, Kort og iTunes – og endda få samtaler, beregninger og definitioner for dig.
Tip: Du kan trække Spotlight-vinduet til et vilkårligt sted på skrivebordet og gøre vinduet større.
Søg efter noget
Klik på symbolet for Spotlight i øverste højre hjørne af menulinjen på din Mac, eller tryk på Kommando-mellemrumstast.
Hvis det er første gang, du bruger Spotlight, vises en beskrivelse i Spotlightvinduet, og i søgefeltet står der Spotlight-søgning.
Skriv det, du leder efter, i søgefeltet – der vises resultater, mens du skriver.
Find arkiver på Mac ved at skrive det, du søger efter, på samme måde som du ville sige det. Du kan f.eks. søge ved at skrive “fotos fra californien” eller “e-mails fra karoline”.
Find ting på internettet med Spotlight-forslag og i iTunes Store, App Store og Apple Books. Du kan f.eks. søge efter vejr, sport, websteder, aktier, flystatus, berømtheder, musik, film, bøger m.m.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Hvordan er vejret i dag?” eller “Vis mine e-mails fra Bertil.” Læs mere om Siri
Se og brug søgeresultater
Åbn et emne: Dobbeltklik på et emne i resultatlisten til venstre. Eller vælg emnet, og tryk derefter på Returtasten.
Brug et eksempel: Klik på emner eller links i eksemplet til højre. Du kan f.eks. høre en sang i din iTunes-spilleliste ved at klikke på knappen Afspil ud for sangen.
Vis placeringen af et arkiv på Mac: Vælg arkivet på listen med søgeresultater, og hold derefter Kommandotasten nede. Arkivets placering vises nederst i eksemplet.
Kopier et emne: Træk et arkiv fra listen over søgeresultater til skrivebordet eller et Findervindue.
Se arkiver, der er brugt for nylig i et program: Skriv programmets navn (undlad at trykke på Returtasten, medmindre du vil åbne programmet). Du åbner et arkiv ved at dobbeltklikke på det i eksemplet.
Opret en genvej på skrivebordet til et emne: Træk emnet fra listen over søgeresultater til skrivebordet. Derefter kan du åbne emnet i det relevante program, f.eks. Safari, ved at klikke på emnet på skrivebordet.
Se alle resultater fra din Mac i Finder: Rul til bunden af resultatlisten, og dobbeltklik derefter på Vis alle i Finder. Du kan indsnævre søgeresultaterne i Finder.
Hent konverteringer, beregninger og definitioner
Konverter valutaer: Indtast et beløb for at se det tilsvarende beløb i andre almindelige valutaer. Skriv f.eks. $100, £100 eller ¥100. Eller brug en formulering som f.eks. “300 kroner i dollar”.
Konverter temperaturer: Indtast en temperatur, f.eks. 98,8F eller 32C. Eller brug en formulering som f.eks. “340K i F”.
Konverter mål: Indtast et mål, f.eks. 25 lb, 54 yard eller 23 stone. Eller brug en formulering som f.eks. “32 ft til meter”.
Udfør en beregning: Skriv et regneudtryk, f.eks. 956*23,94.
Få en definition: Skriv et ord eller udtryk, og klik derefter på resultatet i afsnittet Definition.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Hvor mange centimeter er en tomme?” eller “Hvad betyder parboiled?” Læs mere om Siri.
Når Spotlight-forslag er slået til, kan nogle programmer, f.eks. Mail, Beskeder og Noter, indramme et emne (f.eks. et navn på en kunstner, et sted eller en filmtitel) i teksten eller gøre det til et link for at vise, at der er flere tilgængelige oplysninger. Klik på pilen eller linket for at læse mere i vinduet Slå op. Dine beskeder, e-mails og andet indhold sendes ikke til Apple. Kun de emner, der identificeres som Slå op-stikord og tilhørende brugsdata kan blive sendt.
Du kan undlade at inkludere bestemte mapper, diske eller typer af oplysninger (f.eks. e-mails eller beskeder) i Spotlight-søgninger. Hvis du vil have Spotlight til kun at søge i indholdet på din Mac, så søgeresultater fra nettet ikke inkluderes, kan du slå Spotlight-forslag fra. Se Skift Spotlight-indstillinger.