Skift indstillinger til Touch ID & adgangskode på Mac
Brug indstillingerne til Touch ID & adgangskode til at ændre din login-adgangskode og – hvis din Mac eller dit Magic Keyboard har Touch ID – føje et eller flere fingeraftryk til din brugerkonto, så du kan bruge dit fingeraftryk til at låse din Mac op. Du kan også gøre det muligt at bruge Touch ID til at foretage køb med Apple Pay og fra iTunes Store, App Store eller Apple Books. Lær at bruge Touch ID.
Du kan ændre disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger og klikke på Touch ID & adgangskode i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Åbn indstillingerne til Touch ID & adgangskode for mig
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Der er indstillet en login-adgangskode til denne bruger | Klik på Rediger for at skifte den aktuelle brugers login-adgangskode og stikord til adgangskode. Når du skifter adgangskode, kan du bruge Adgangskodeassistent til at hjælpe dig med at vælge en sikker adgangskode. Klik på nøglen ud for feltet Ny adgangskode. Se Gode råd om oprettelse af sikre adgangskoder. |
Tilføj fingeraftryk | Føj et fingeraftryk til den aktuelle brugerkonto. Du omdøber et fingeraftryk ved at klikke på teksten under fingeraftrykket og skrive et nyt navn. Du kan tilføje op til tre fingeraftryk pr. brugerkonto (din Mac kan gemme fem fingeraftryk i alt). |
Brug Touch ID til at låse din Mac op | Lås din Mac op med et fingeraftryk, der er føjet til den aktuelle brugerkonto. For en sikkerheds skyld skal du indtaste din adgangskode, når du starter din Mac. |
Brug Touch ID til Apple Pay | Godkend køb med Apple Pay med Touch ID. |
Brug Touch ID til køb i iTunes Store, App Store og Apple Books | Foretag køb med Touch ID i iTunes Store, App Store og Apple Books. |
Brug Touch ID autoudfyldning af adgangskoder | Brug Touch ID til automatisk at udfylde brugernavne, adgangskoder og kreditkortoplysninger i Safari og andre apps. Se Brug Autoudfyld til at indsætte brugernavn og adgangskode i Safari og Brug Autoudfyld til kreditkort i Safari. |
Brug Touch ID til hurtigt brugerskift | Skift mellem brugerkonti på Mac med Touch ID. Se Hurtigt skift mellem brugere, hvis du vil skifte konto fra menulinjen eller Kontrolcenter. |
Brug Apple Watch til at låse apps og din Mac op | Brug Apple Watch (i stedet for at skrive adgangskoden) til at låse apps op, når der kræves en adgangskode, og til at låse Mac op, når du afbryder vågeblus på den. Se Lås din Mac op, og godkend anmodninger med Apple Watch. Muligheden er kun tilgængelig, hvis Mac understøtter Lås automatisk op. |