Skift indstillinger til Touch ID på Mac
Hvis din Mac eller dit Magic Keyboard har Touch ID, skal du bruge indstillingerne til Touch ID til at gøre det muligt at låse din Mac op med dit fingeraftryk og til at føje et eller flere fingeraftryk til din brugerkonto. Du kan også gøre det muligt at bruge Touch ID til at foretage køb med Apple Pay og fra iTunes Store, App Store eller Apple Books. Lær at bruge Touch ID.
Du ændrer indstillingerne på din Mac ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Touch ID.
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Tilføj fingeraftryk | Klik for at føje et fingeraftryk til den aktuelle brugerkonto. Du omdøber et fingeraftryk ved at klikke på teksten under fingeraftrykket og skrive et nyt navn. Du kan tilføje op til tre fingeraftryk pr. brugerkonto (din Mac kan arkivere fem fingeraftryk i alt). |
Lås din Mac op | Vælg for at indstille Mac, så den kan låses op med et fingeraftryk, der er føjet til den aktuelle brugerkonto. For en sikkerheds skyld skal du indtaste din adgangskode, når du starter din Mac. |
Apple Pay | Vælg for at give den aktuelle bruger mulighed for at bruge Touch ID til at godkende køb med Apple Pay. |
iTunes Store, App Store & Apple Books | Vælg for at gøre det muligt at bruge Touch ID til at foretage køb i iTunes Store, App Store og Apple Books. |
Autoudfyld adgangskode | Vælg for automatisk at udfylde brugernavne og adgangskoder og automatisk udfylde kreditkortoplysninger med Touch ID i Safari og andre programmer. Se Brug Autoudfyld til at indsætte brugernavn og adgangskode i Safari og Brug Autoudfyld til kreditkort i Safari. |
Brug Touch ID-sensor til hurtigt brugerskift | Vælg for at gøre det muligt at skifte mellem brugerkonti på Mac med Touch ID. Se Hurtigt skift mellem brugere, hvis du vil skifte konto fra menulinjen eller Kontrolcenter. |