Synkroniser et Pages-dokument på tværs af enheder
Du kan indstille iCloud på din Mac, iPhone og iPad, så dokumenterne i appen Pages på alle dine enheder og i Pages til iCloud altid er synkroniseret. Det betyder, at uanset om du opretter eller redigerer et Pages-dokument på din Mac, iPhone eller iPad eller på internettet, kan du se den seneste version overalt.
Synkroniser et dokument fra en Mac
Sørg for, at din Mac er indstillet til at bruge iCloud, og at OS X 10.10 eller nyere er installeret.
På din Mac skal du åbne det dokument, du vil have vist i iCloud.
Gør en af følgende:
For et dokument, der allerede er gemt: Vælg Arkiv > Flyt til, klik på lokalmenuen Hvor, og vælg derefter iCloud.
For et dokument, der ikke er gemt: Vælg Arkiv > Gem, klik på lokalmenuen Hvor, og vælg derefter iCloud.
De ændringer, du foretager i dokumentet i Pages til iCloud , vises automatisk i Pages på din Mac og omvendt.
Synkroniser et dokument fra en iPhone eller iPad
Sørg for, at din iPhone eller iPad er indstillet til at bruge iCloud, og at iOS 8, iPadOS 13 eller nyere er installeret på din enhed.
Opret et dokument ved hjælp af appen Pages på iPhone eller iPad.
Dokumentet vises automatisk i Pages til iCloud.
De ændringer, du foretager i dokumentet i Pages til iCloud, vises i appen Pages på din enhed og omvendt.
Om synkroniseringssymboler i Pages til iCloud
Af og til vises der synkroniseringssymboler i miniaturen for et dokument i dokumentadministrationen.
Hvis du ser , betyder det, at en overførsel til iCloud er i gang.
Hvis du ser , betyder det, at overførslen mislykkedes.
Hvis du ikke kan åbne et dokument i dokumentadministration, og et af symbolerne er vist i miniaturen af dokumentet, skal du kontrollere, at den enhed, der blev brugt til at oprette dokumentet, har forbindelse til internettet og er indstillet til at bruge iCloud.