Føj en uncial til et afsnit i Pages til iCloud
En uncial er et dekorativt første tegn (et stort bogstav eller en kombination af tegn), som du kan formatere og anbringe i starten af et afsnit.
I Pages til iCloud kan du tilføje en uncial i dokumentteksten, et tekstfelt eller en figur.
Klik for at anbringe indsætningsmærket i det afsnit, som du vil starte med en uncial.
Hvis teksten er i et tekstfelt eller en figur, skal du dobbeltklikke for at anbringe indsætningsmærket i tekstfeltet eller figuren.
I indholdsoversigten for formatering til højre skal du klikke på knappen Format øverst.
Vælg afkrydsningsfeltet Uncial nederst i indholdsoversigten.
Hvis du arbejder med tekst i et tekstfelt eller en figur, tilføjes der en uncial i starten af det afsnit, der indeholder indsætningsmærket. Hvis tekstfeltet er tomt, vises uncialen, når du går i gang med at skrive.
Gør et af følgende:
Skift hurtigt udseendet af uncialen: Klik på lokalmenuen til højre for afkrydsningsfeltet Uncial, og vælg derefter et af de forindstillede formater.
Skift højden på uncialen eller antallet af tegn, der skal medtages: Klik på pilene for Linjer eller Tegn (eller skriv i felterne).
Tilpas placeringen af uncialen, eller tilføj en baggrundsfigur: Klik på lokalmenuen Indstillinger, og foretag derefter dine valg.
Du kan f.eks. få teksten i afsnittet til at flyde direkte op mod uncialen ved at klikke på knappen Tekstombrydning yderst til højre eller tilføje en cirkel bag ved uncialen ved at vælge afkrydsningsfeltet Baggrund og derefter trække mærket Hjørneradius helt til højre (til 100 %).
Brug en anden skrift eller et andet tekstformat kun for uncialen (ikke hele afsnittet): Vælg uncialen, og foretag derefter dine valg i sektionen Skrift øverst i indholdsoversigten.
Hvis du vil fjerne en uncial, skal du anbringe indsætningsmærket i afsnittet og derefter fravælge afkrydsningsfeltet Uncial i indholdsoversigten for formatering .