indholdsoversigt

Indholdsoversigter er de områder på venstre og højre side af dit dokument, som du kan lukke og åbne efter behov for at få adgang til formateringsfunktioner, miniaturer af sider osv. Hvis du vil åbne en indholdsoversigt, skal du gøre et af følgende:

  • Klik på knappen Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Miniaturer af sider eller Indholdsfortegnelse.

    Hvis du vil lukke venstre indholdsoversigt, skal du klikke på knappen Oversigt og derefter vælge Kun dokument.

  • Klik på knappen Format på værktøjslinjen.

    Når knappen Format er valgt, viser højre indholdsoversigt funktioner til formatering af det, der er valgt i dokumentet. Hvis der f.eks. er valgt tekst, kan du se funktioner til ændring af skrift, tekststørrelse eller format. Hvis der ikke er valgt noget i et sidelayoutdokument, viser indholdsoversigten sidelayoutfunktioner.

  • Klik på knappen Dokument på værktøjslinjen. Når knappen Dokument er valgt, viser højre indholdsoversigt funktioner til formatering af dokumentet, f.eks. sideretning og placering af sidehoved og sidefod.

Hvis enten indholdsoversigten for formatering eller dokumenter allerede er åben, kan du klikke på knappen igen for at lukke indholdsoversigten.