Angiv tekst og tal i Pages til iCloud
Du kan skrive tekst eller tal direkte i tabelceller, kopiere og indsætte indhold fra et andet sted eller få Pages til iCloud til at fuldende mønstre for dig med autoudfyldning.
Tilføj tekst eller tal
Du kan tilføje tekst eller tal i celler og derefter justere udseendet eller formatet efter behov. Du kan f.eks. ændre skriftstørrelsen eller formatet eller formatere numeriske data som valuta, procenter osv.
Vælg en celle, og skriv.
Hvis du vil ændre udseendet eller formatet af cellens indhold, skal du vælge indholdet og derefter gøre et af følgende:
Skift skrift, tekstformat eller justering: Klik på Celle øverst i indholdsoversigten for formatering til højre, og foretag derefter dine valg.
Skift formatet for numeriske data: Klik på Data øverst i indholdsoversigten for formatering til højre, klik på lokalmenuen Dataformat, og vælg derefter en indstilling.
Du flytter til de tilstødende celler ved at vælge en celle og bruge piletasterne på tastaturet. Brug tabulatortasten til at flytte én celle til højre.
Kopier og indsæt celleindhold
Når du kopierer indhold fra et udsnit af celler, kan du vælge en enkelt destinationscelle til indsætning – det indsatte indhold vil stadig udfylde det samme antal celler på det nye sted. Når du vælger flere celler, hvor du vil indsætte indhold, udfylder indholdet alle cellerne.
Vælg en celle eller et udsnit af celler, du vil kopiere, og gør dernæst et af følgende:
På en Mac: Tryk på Kommando-C.
På en Windows-computer: Tryk på Ctrl-C.
Vælg en eller flere celler, hvor du vil indsætte indholdet, og gør dernæst et af følgende:
På en Mac: Tryk på Kommando-V.
På en Windows-computer: Tryk på Ctrl-V.
Autoudfyld tilstødende celler
Du kan hurtigt udfylde en række eller kolonne med en logisk sekvens af data, f.eks. en serie cifre, datoer eller bogstaver.
Skriv de to første emner i serien i de første to celler i rækken eller kolonnen, du vil udfylde.
Skriv f.eks. A og B eller 1. januar og 2. januar i de første to celler.
Vælg de to celler, og træk dernæst i den lille cirkel nederst til højre for markeringen langs med den række eller kolonne, som sekvensen skal fortsætte i.