Introduktion til tekstfelter, billeder og andre objekter i Pages til iCloud
Et objekt er et hvilket som helst emne, du anbringer på en side. I Pages til iCloud kan et objekt både være en tabel, et diagram, et tekstfelt, en figur og et billede. Hvis du vil tilføje objekter i dit dokument, skal du klikke på en objektknap på værktøjslinjen.
Når du har tilføjet et objekt, kan du flytte det overalt på siden, tilføje indhold i det og ændre udseendet ved hjælp af funktionerne i indholdsoversigten for formatering til højre.
Du kan lagdele objekter, ændre størrelsen på dem og styre, hvordan teksten flyder rundt om dem på siden. Du kan f.eks. ombryde tekst rundt om et objekt eller anbringe et objekt integreret, så det er på samme linje som teksten og flytter sig sammen med teksten, efterhånden som du skriver. Visse objekter kan også være indlejret i teksten i et tekstfelt eller en figur.