Brug områdespecifik numerisk formatering i Pages til iCloud
Du kan vælge at få vist dokumentoplysninger og formatere numeriske data i tabeller ved hjælp af reglerne for et bestemt sprog eller område. Du kan f.eks. se dokumentmargener i centimeter eller tommer eller formatere datoer i en tabel i rækkefølgen dag/måned/år eller rækkefølgen måned/dag/år.
I dokumentadministration skal du klikke på dit navn i øverste højre hjørne på værktøjslinjen og derefter vælge Kontoindstillinger.
Hvis du vil bruge områdespecifik formatering af data i tabeller og diagrammer, skal du klikke på den aktuelle tidszone/det aktuelle område (under Tidszone/Formater) og derefter vælge et nyt område i lokalmenuen Formater.
De konventionelle formateringsindstillinger for det valgte område vises under fanen Data i indholdsoversigten for formatering i nye dokumenter, du opretter. Du kan finde oplysninger om formatering af data i tabeller under Formater celler som valuta, datoer m.m.
Hvis du vil indstille den formatering, der bruges uden for indholdet i dit dokument (f.eks. hvordan datoer vises i kommentarer, eller hvilket målesystem der vises på linealen), skal du gøre et af følgende:
Brug formatering for det primære sprog i det valgte område: Vælg afkrydsningsfeltet "Formater skal stemme overens med sprog".
Brug formatering for et andet sprog: Vælg et andet sprog i den anden lokalmenu (kun synlig, når afkrydsningsfeltet "Formater skal stemme overens med sprog" ikke er valgt).
Disse indstillinger påvirker alle nye dokumenter. Hvis du kun vil bruge områdespecifik formatering for et bestemt nyt dokument, skal du se Opret et dokument med formateringen for et andet sprog.
Hvis du vil ændre de formateringsregler, der bruges i et eksisterende dokument, skal du åbne dokumentet i Pages til Mac, iPhone eller iPad og derefter vælge Hjælp > Hjælp til Pages (på en Mac) eller trykke på Mere > Hjælp til Pages (på en iPhone eller iPad).