Vinduet Meddelelser
Brug Meddelelser i Systemindstillinger til at angive, hvornår du ikke vil forstyrres af meddelelser, og vælg indstillinger for, hvordan programmer viser meddelelser og hvordan de sorteres i Meddelelsescenter.
Du åbner indstillingerne ved at vælge Apple > Systemindstillinger og klikke på Meddelelser. Vælg Forstyr ikke eller et program til venstre, og se eller rediger indstillinger til højre.
Forstyr ikke | Stop meddelelser i det tidsinterval, du angiver, når skærmen er på vågeblus eller når skærmbilledet dubleres på fjernsyn og projektorer. Vælg afkrydsningsfelter for at modtage meddelelser om telefonopkald, selv om Forstyr ikke er slået til. Bemærk: Du kan hurtigt sætte meddelelser på pause ved at klikke på symbolet for Meddelelsescenter på menulinjen, skubbe nedad og derefter slå Forstyr ikke til. |
Advarselsformat til [program] | Vælg et format til programmets meddelelser:
|
Vis meddelelser på låst skærm | Når du afbryder vågeblus på Mac, vises meddelelser, du har modtaget, mens vågeblus var slået til, i log ind-vinduet. |
Vis beskedeksempel (kun tilgængelig til visse programmer, f.eks. Mail og Beskeder) | Vis et eksempel på en besked i beskedmeddelelser. Hvis du modtager en e-mail, vises f.eks. et eksempel på e-mailbeskeden i meddelelsen i Mail. Hvis du vælger at vise meddelelser på den låste skærm, kan du vælge, hvornår eksemplet skal vises.
|
Vis i Meddelelsescenter | Vis programmets seneste meddelelser i Meddelelsescenter. Meddelelser, der er ældre end syv dage, vises ikke. |
Etiket på programsymbol | Lad programmet vise antallet af meddelelser på symbolet i Dock. |
Afspil lyd ved meddelelser | Lad programmet afspille lyde, når der kommer meddelelser. |
Sorteringsrækkefølge til Meddelelsescenter | Vælg, hvordan meddelelser skal sorteres i Meddelelsescenter:
|