Metoder til at huske adgangskoder
Hvis du har problemer med at holde styr på forskellige adgangskoder, kan du prøve disse forslag.
Brug Hovednøglering og nøgleringe
Du kan bruge nøgleringe i macOS til at huske adgangskoder til programmer, servere og websteder. Hvis et emnes adgangskode opbevares i en nøglering, kan Hovednøglering angive adgangskoden, når du åbner emnet.
Hvis du har en iCloud-konto, kan du bruge iCloud-nøglering til at opbevare oplysninger til webkonti, kreditkort og Wi-Fi-netværk til din Mac og dine iOS-enheder. Du kan få flere oplysninger i Indstil iCloud-nøglering for at beskytte dine oplysninger.
Brug og husk adgangskoder
Den bedste måde at beskytte dine oplysninger på er at oprette en sikker log ind-adgangskode. Du kan få flere oplysninger i Gode råd om oprettelse af sikre adgangskoder. Du kan også tilføje et stikord, der hjælper dig med at huske din log ind-adgangskode. Du kan få flere oplysninger i Tilføj et stikord til en adgangskode.
Gendan en glemt adgangskode
Hvis du er administrator (eller den eneste bruger) af Mac, eller hvis du har krypteret din hjemmemappe og glemmer adgangskoden, skal du læse Nulstil din log ind-adgangskode til Mac.
Hvis du glemmer din log ind-adgangskode, og du ikke er administrator, kan du bede administratoren om at nulstille din log ind-adgangskode.
Når adgangskoden nulstilles, oprettes der en ny log ind-nøglering. Adgangskoder og andre oplysninger i den forrige nøglering er ikke længere tilgængelige og skal indtastes igen.