hjemmemappe

Hjemmemappen har ikke navnet “Hjem”. Den er navngivet med dit brugernavn. Hvis der er indstillet flere brugere på din Mac, er der en hjemmemappe til hver enkelt bruger. Når du er logget ind, ligner symbolet for din hjemmemappe et hus, og de andre hjemmemapper vises som almindelige mapper. Hvis du logger ud, og en anden logger ind, ændres den pågældende persons hjemmemappe, så den ligner et hus.

Symbol for hjemmemappen.

Din hjemmemappe indeholder mapper til dine arkiver på skrivebordet, overførsler, billeder, dokumenter og film. Desuden indeholder mappen mapper til din musik og til eventuelle offentlige arkiver.

Bemærk: Hvis du bruger Skrivebord og Dokumenter på iCloud, findes mapperne til dine arkiver på skrivebordet og dokumenter i området iCloud i Finders indholdsoversigt i stedet for i din hjemmemappe.

Du åbner hjemmemappen ved at klikke på skrivebordet for at sikre dig, at du arbejder i Finder, og derefter vælge Gå > Hjem.