Skift indstillinger til Skrivebord & Dock på Mac
Brug indstillingerne til Skrivebord & Dock på din Mac til at ændre udseendet på Dock og til at vælge de emner, der skal vises på menulinjen og i Kontrolcenter.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Skrivebord & Dock i indholdsoversigten for at ændre disse indstillinger. (Du skal måske rulle nedad).
Åbn indstillingerne til Skrivebord & Dock for mig
Dock
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Størrelse | Træk mærket for at ændre størrelsen på Dock. | ||||||||||
Forstørrelse | Forstør symboler, når markøren bevæges hen over dem. Træk mærket for at vælge graden af forstørrelse. | ||||||||||
Placering på skærm | Placer Dock langs venstre, nederste eller højre kant af skærmen. | ||||||||||
Minimer vinduer vha. | Vælg den visuelle effekt, der skal bruges, når du minimerer et vindue. | ||||||||||
Dobbeltklik på et vindues titellinje for at | Vælg, hvad der skal ske, når du dobbeltklikker på titellinjen i et appvindue: Minimer: Minimer et appvindue til Dock. Zoom: Udvid et vindue, så det fylder hele området mellem Dock og menulinjen. Hvis du har Dock i siden af skærmen, udfylder vinduet området under menulinjen og ved siden af Dock. Gør ingenting: Gør ikke noget, når der klikkes på titellinjen. | ||||||||||
Minimer vinduerne til appsymboler | Minimer et appvindue til appsymbolet i Dock. Hvis indstillingen ikke er slået til, minimeres vinduet til et område i Dock. | ||||||||||
Vis og skjul Dock automatisk | Skjul Dock, når den ikke er i brug. Du kan få vist den skjulte Dock ved at flytte markøren til kanten af skærmen, hvor Dock er placeret. | ||||||||||
Hoppende symboler ved åbning af apps | Få symboler til at hoppe, når du åbner apps. | ||||||||||
Vis indikatorer for åbne apps | Vis en lille sort prik under symbolet for en app i Dock, når appen er åben. | ||||||||||
Vis seneste apps i Dock | Vis seneste åbnede apps (hvis de ikke allerede er medtaget i Dock) mod den ene ende af Dock. |
Menulinje
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Vis og skjul menulinjen automatisk | Vælg, hvornår menulinjen skal skjules og vises:
Flyt markøren til toppen af skærmen, så menulinjen vises, når den er skjult. | ||||||||||
Seneste dokumenter, apps og servere | Vælg, hvor mange emner der skal vises på menuen Seneste emner. De emner, du senest har brugt, vises på Apple-menuen, så du nemt kan åbne emnerne derfra. Denne indstilling bestemmer også, hvor mange seneste emner der skal vises på menuer i apps, f.eks. indstillingen Åbn seneste i Arkivmenuen i TextEdit. |
Vinduer og apps
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Foretræk faner ved åbning af dokumenter | Vælg, hvornår du vil have dokumenter til at åbne på en fane (i stedet for i et nyt vindue): Aldrig, Altid eller På fuld skærm. | ||||||||||
Spørg, om ændringer skal bevares, når dokumenter lukkes | Som standard gemmes ændringer, der ikke er gemt, automatisk, når du lukker dokumenter. Slå denne indstilling til, hvis du foretrækker at blive spurgt, om du vil gemme ændringerne. | ||||||||||
Luk vinduer, når en app sluttes | Luk appvinduer, når du slutter en app. Vinduerne åbnes ikke igen automatisk, næste gang du åbner appen. | ||||||||||
Organisator | Slå Organisator til. Klik på Tilpas for at vælge flere indstillinger til Organisator. | ||||||||||
Standardbrowser | Safari er webbrowseren i macOS og bruges som standard, når du klikker på et link i en e-mail eller tekstbesked. Du kan læse om Safari-appen i Brugerhåndbog til Safari. Du kan vælge en anden webbrowser, du har installeret på din Mac, som standardbrowser. |
Mission Control
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Organiser automatisk Spaces på basis af seneste brug | Få hurtigere adgang til de skriveborde, du har brugt for nyligt (hvis du har oprettet flere skriveborde vha. Spaces) Se Arbejd i flere spaces (områder). | ||||||||||
Ved skift til en app skal der skiftes til et Space med åbne vinduer til appen | Hvis du bruger Spaces, kan du få skrivebordet til at rulle til et område med åbne vinduer til en app, når du skifter til den pågældende app. | ||||||||||
Grupper vinduer efter app | Hvis der er flere vinduer fra flere apps åbne samtidigt, kan du organisere vinduerne efter app i Mission Control. | ||||||||||
Skærme har separate Spaces | Indstil separate områder for hver skærm (hvis du bruger Spaces og har flere skærme) Indstillingen skal vælges, hvis du vil bruge apps i Split View på dine andre skærme. | ||||||||||
Genveje | Vælg genveje til at åbne og skjule Mission Control, til at åbne vinduer i den aktuelle app og til skrivebordet. Du kan muligvis se to kolonner med lokalmenuer i dette område, afhængigt af musen eller pegefeltet. Du kan få vist flere tilgængelige tastaturgenveje, hvis du trykker på og holder tasterne ctrl, Alternativ, Skift eller Kommando eller en kombination af disse taster nede, mens du kigger på lokalmenuerne. | ||||||||||
Aktive hjørner | Vælg handlinger, der skal udføres, når du flytter markøren til skærmhjørner. Se Brug aktive hjørner. Du indstiller et aktivt hjørne ved at klikke på lokalmenuen til et hjørne og vælge en handling. Du kan bruge en kombitast sammen med et aktivt hjørne ved at trykke på og holde en af tasterne Kommando, Skift, Alternativ eller ctrl eller en kombination af disse taster nede, mens du kigger på lokalmenuerne. |