Skift indstillinger til Baggrund på Mac
På din Mac kan du bruge indstillinger til Baggrund til at ændre billedet eller farven, der vises på dit skrivebord (baggrundsområdet på skærmen). Læs, hvordan du tilpasser skrivebordsbilledet på din Mac.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Baggrund i indholdsoversigten for at ændre disse indstillinger. (Du skal måske rulle nedad).
Åbn indstillinger til Baggrund for mig
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Aktuel baggrundsminiature | Det skrivebordsbillede, der lige nu bruges på din Mac. |
Navn på baggrund og lokalmenu | Se navnet på det aktuelle skrivebordsbillede på lokalmenuen, og vælg en type udseende på lokalmenuen, når din baggrund er et Dynamisk baggrundsbillede eller et Lyst og mørkt baggrundsbillede:
|
Billede (eller navn på billede) | Vælg en type arrangement i lokalmenuen, når din baggrund er et billede, du har tilføjet manuelt (se “Tilføj mappe” og “Tilføj fotoalbum” herunder). Blandt indstillingerne er Udfyld skærm, Tilpas til skærm, Stræk for at udfylde skærm, Midte og Flise. I nogle indstillinger til arrangement kan du vælge, hvilken farve der skal vises omkring billedet. Nogle indstillinger kan forvrænge billedet. |
Skift billede | Vælg et tidsinterval på lokalmenuen for at angive, hvor ofte baggrundsbilleder og farver skal ændres, når du indstiller dem til at rotere automatisk (se "Roter automatisk" herunder). Skift mellem billederne og farverne i rækkefølge, eller vælg Vilkårlig. Det kan få betydning for ydeevnen af visse apps, f.eks. spil, som bruger megen grafik. |
Miniaturer til valg af baggrund | Miniaturer vises i kategorier, herunder Dynamiske baggrunde (billeder, der ændres i løbet af dagen), Lyse og mørke baggrunde, Farver samt mapper og fotoalbum, du tilføjer manuelt (se “Tilføj mappe” og “Tilføj fotoalbum” herunder). Ved nogle billeder skal du klikke på symbolet for overførsel , mens du har internetforbindelse. Hvis dine fotos ikke vises, har de måske ikke det forventede arkivformat – JPEG, PICT, TIFF, PNG eller HEIC. Brug Billedfremviser til at åbne dine fotos og gemme dem som et af de understøttede formater. Se Gem PDF-dokumenter og billeder i Billedfremviser. Hvis dine fotos vises, men er uskarpe, kan du prøve at bruge større fotos, f.eks. 1024 x 768 pixel. |
farver | Vælg en farve som skrivebordsbillede. |
Roter automatisk | Vælg at skifte mellem billederne i en mappe eller et fotoalbum eller mellem farverne. |
Tilføj mappe | Vælg et billede fra computeren som skrivebordsbillede. Der vises billeder fra den valgte mappe. |
Tilføj fotoalbum | Vælg et af dine fotos som skrivebordsbillede. Der vises fotos fra den valgte placering. |