Skift skrivebordsindstillinger på Mac
På din Mac-computer kan du bruge vinduet Skrivebord i Skrivebord & skærmskåner i Systemindstillinger til at ændre billedet eller farven, der vises på dit skrivebord (baggrundsområdet på skærmen).
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Skrivebord & skærmskåner og derefter klikke på Skrivebord.
Åbn vinduet Skrivebord for mig
Liste over billeder, farve og mapper | Vælg et emne til venstre, og klik derefter på et billede eller en farve til højre. Dynamiske skrivebordsbilleder ændres automatisk i løbet af dagen baseret på din aktuelle lokalitet. Hvis Lokalitetstjenester er slået fra i anonymitetsindstillinger, skifter billedet ud fra den tidszone, der er angivet i indstillinger for dato og tid. Nogle dynamiske skrivebordsbilleder leverer muligvis stillbilleder, så skrivebordsbilledet ikke distraherer fra det lyse eller mørke udseende. Hvis du f.eks. vælger det mørke udseende under indstilling af macOS, indstilles skrivebordsbilledet til et mørkt stillbillede. For at bruge eller stoppe med at bruge et stillbillede (hvis tilgængeligt) skal du klikke på det dynamiske skrivebord og derefter vælge et stillbillede fra den lokalmenu, der vises. Hvis du ikke kan se noget, når du vælger mappen Billeder, er der enten ingen billeder i mappen, eller også har de ikke det rigtige arkivformat – JPEG, PICT, TIFF, PNG eller HEIC. Du ændrer et billedes format ved at åbne det i programmet Billedfremviser og derefter arkivere det i det nye format. Hvis billeder er uskarpe, kan du prøve at bruge større billeder, f.eks. 1024 x 768 pixel. |
Tilføj og Fjern | Hvis du vil bruge et billede fra en anden mappe, skal du klikke på knappen Tilføj og derefter vælge en mappe. Når mappen er tilføjet, kan du vælge et billede fra den. Du fjerner en tilføjet mappe ved at vælge den og derefter klikke på knappen Fjern . |
Lokalmenuen Udfyld skærm | Når du vælger et billede fra Fotos eller mappen Billeder, kan du vælge, hvordan det skal organiseres på skærmen, f.eks. at det skal fylde hele skærmen eller centreres. Nogle indstillinger kan forvrænge billedet. |
Skift billede | Blad gennem alle de tilgængelige billeder i det emne eller den mappe, du har valgt på listen til venstre. Brug lokalmenuen til at vælge, hvor ofte billedet skal ændres, f.eks. hver time. Det kan få betydning for visse programmers ydeevne, f.eks. spil, som bruger megen grafik. |
Tilfældig rækkefølge | Når du vælger at skifte billede, kan du samtidig vælge, at billederne skal vises i tilfældig rækkefølge. |
Gennemsigtig menulinje (ikke tilgængelig på alle Mac-modeller) | Gør skrivebordsbilledet eller farven synlig bag menulinjen. |