Indstil din Mac som AirPlay-modtager
Du kan slå AirPlay-modtager til for at modtage video- og lydindhold fra enhver Mac, iPhone eller iPad i nærheden på det samme netværk.
AirPlay-modtager er tilgængelig på understøttede Mac-computere med macOS 12 og nyere versioner. Se Apple-supportartiklen Systemkrav til Kontinuitet på Mac, iPhone, iPad og Apple Watch.
Bemærk: Hvis din Mac er tilmeldt et system til administration af mobile enheder (MDM), vil AirPlay-modtager muligvis være utilgængelig.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Generelt i indholdsoversigten, og klik derefter på AirDrop & Handoff til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Slå AirPlay-modtager til.
Klik på lokalmenuen ud for “Tillad Airplay til”, og vælg, hvis enheder der skal kunne bruge AirPlay til at streame indhold til denne Mac:
Aktuel bruger: Det er kun enheder, hvor du er logget ind med dit Apple-id, som kan se og bruge AirPlay til at streame indhold til denne Mac.
Alle på samme netværk: Enhver Mac, iPhone eller iPad i nærheden på det samme netværk kan se og bruge AirPlay til at streame indhold til denne Mac.
Alle: Enhver Mac, iPhone eller iPad kan se og bruge AirPlay til at streame indhold til denne Mac.
Slå Kræv adgangskode til, skriv adgangskoden i tekstfeltet, og klik derefter på OK.