Styr adgangen til arkiver og mapper på Mac
Nogle apps og websteder kan få adgang til arkiver og mapper i mapperne Skrivebord, Overførsler og Dokumenter. Du kan bestemme, hvilke apps og websteder der skal have adgang til arkiver og mapper på bestemte placeringer.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Anonymitet & sikkerhed i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Arkiver og mapper.
Slå muligheden for at få adgang til arkiver og mapper på bestemte placeringer til eller fra for hver app på listen.
Hvis du giver tredjepartsapps eller -websteder adgang til dine arkiver og mapper, er alle oplysninger, som de indsamler, underlagt de pågældende tredjeparters betingelser og regler for beskyttelse af personlige oplysninger. Det anbefales at sætte sig ind i disse parters regler om beskyttelse af personlige oplysninger.
Hvis du er en systemadministrator og vil have oplysninger om implementering af sikkerhedsindstillinger, kan du læse Implementering af Apples platforme.