Brug din Mac med andre Apple-enheder
Brug iPhone som webkamera
Med Kontinuitetskamera kan du holde din iPhone i nærheden af din Mac, og så skifter din Mac automatisk til at bruge iPhone-kameraet. Funktionen fungerer trådløst, så der skal ikke tilsluttes noget.
Se skrivebordet fra oven
Hvis du bruger din iPhone som et webkamera under en videokonference, kan du slå Visning af skrivebord til for at vise dit skrivebord og dit ansigt samtidig. Funktionen efterligner et kamera i fugleperspektiv for at gøre visningen nem uden kompliceret indstilling.
Skift nemt mellem at arbejde på din Mac og iPad
Med Universel betjening kan du bruge et tastatur, en mus eller et pegefelt til at betjene din Mac og iPad. Det kræver ingen indstilling – du skal bare anbringe din Mac og iPad ved siden af hinanden og trække markøren mellem dem.
Overfør et FaceTime-opkald til en anden enhed
Flyt et FaceTime-opkald fra en enhed til en anden med kun et klik vha. Handoff. Du kan altid deltage i eller afslutte et opkald fra din foretrukne enhed, uanset om du skifter enheder under opkaldet.
Trådløs deling af arkiver mellem enheder
Med AirDrop kan du dele dokumenter, fotos, websider m.m. med hvem som helst i nærheden eller mellem dine egne enheder.