Beskyt dine data og din Mac
Sikkerhedskopier dine arkiver
Det er smart og virkelig nemt at sikkerhedskopiere din Mac. Du skal bare slå Time Machine til og tilslutte et eksternt drev. Time Machine opretter automatisk sikkerhedskopier af alt, så du kan gendanne enkelte arkiver eller hele systemet.
Hold dine adgangskoder sikre
iCloud-nøglering holder sikkert dine adgangskoder og andre data opdateret på tværs af dine Apple-enheder. Det husker og udfylder oplysningerne – f.eks. adgangskoder, der er oprettet i Safari, kreditkort og Wi-Fi-netværk – så du ikke skal.
Lås en Mac, der ikke er i brug
Hvis du er nødt til at forlade din Mac, kan du beskytte oplysningerne på den ved at kræve en adgangskode for at afbryde vågeblus eller skærmskåner.
Find en Mac, der er blevet væk
Programmet Find hjælper dig med at finde din Mac eller en anden enhed, der er mistet eller er blevet væk, selv hvis den ikke er forbundet til nettet.