Brug den indbyggede hjælp på din Mac
Finder og de fleste programmer på din Mac har en Hjælpemenu på menulinjen, så du nemt kan få oplysninger om macOS, din Mac og de programmer, du bruger.
Tip: Hvis knappen Hjælp vises i brugergrænsefladen – f.eks. i et indstillingsvindue eller i en dialog – kan du klikke på den for at få oplysninger om indstillinger og handlinger, der hører til det vindue eller den dialog, der vises på skærmen.
Hjælpemenu
Vælg Hjælp i Finder eller et program, og gør derefter et af følgende:
Åbn Mac-hjælp eller hjælp til et program: Vælg Mac-hjælp eller Hjælp til [Program], f.eks. Hjælp til Mail.
Søg efter et menupunkt eller hjælpeemner: Begynd at skrive et søgeudtryk i søgefeltet. Hjælpemenuen viser menupunkter og hjælpeemner, der vedrører udtrykket.
Hvis du vil se, hvor et menupunkt er placeret, skal du bevæge markøren hen over det på listen. Hvis du vil åbne et hjælpeemne i hjælpevinduet, skal du vælge det på listen. Du kan også vælge Vis alle hjælpeemner.
Hjælpevindue
Når du bruger Mac-hjælp eller hjælp til et program, kan du nemt gennemse flere emner, søge i hjælpen og meget andet.
Søg efter hjælpeemner: Skriv et søgeudtryk i søgefeltet, og vælg derefter et forslag eller tryk på Retur.
Vis eller skjul flere emner: Klik på indholdsfortegnelsesknappen .
Vis det forrige eller næste emne, du har gennemset: Klik på knapperne Forrige og Næste .
Se en liste over de senest viste emner: Klik på knappen Frem eller Tilbage, indtil der vises en liste, og vælg derefter det ønskede emne.
Gør tekst større eller mindre: Tryk på Kommando-plus (+) eller Kommando-minus (–).
Skift størrelse på vinduet: Træk den højre eller venstre kant af vinduet.
Find ord i det aktuelle emne: Tryk på Kommando-F, og skriv det ord, du vil finde.
Udskriv eller del et emne: Klik på knappen Del i hjælpevinduet, og vælg derefter Udskriv.
Hvis du ikke kan finde det, du leder efter, når du søger i hjælpen, kan du prøve at skrive andre ord eller flere eller færre ord i søgefeltet i hjælpevinduet.