Vinduet Skrivebord
Brug vinduet Skrivebord i Skrivebord & skærmskåner i Systemindstillinger til at vælge et andet mønster, en anden farve eller et andet billede til skrivebordet (baggrundsområdet på skærmen).
Du åbner vinduet ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Skrivebord & skærmskåner og derefter klikke på Skrivebord.
Åbn vinduet Skrivebord for mig
Liste over mapper og billeder | Vælg en mappe eller et sæt billeder på listen til venstre, og klik derefter på et mønster eller billede til højre. Hvis du ikke kan se noget, når du vælger mappen Billeder, er der enten ingen billeder i mappen, eller også har billederne ikke det rigtige arkivformat – JPEG, PICT, TIFF eller PNG. Du ændrer et billedes format ved at åbne det i programmet Billedfremviser og derefter arkivere det i det nye format. Hvis billeder er uskarpe, kan du prøve at bruge større billeder, f.eks. 1024 x 768 pixel. |
Tilføj og Fjern | Hvis du vil bruge et billede fra en anden mappe, skal du klikke på knappen Tilføj og derefter vælge en mappe. Når mappen er tilføjet, kan du vælge et billede fra den. Du fjerner en tilføjet mappe ved at vælge den og derefter klikke på knappen Fjern . |
Lokalmenuen Udfyld skærm | Når du vælger et billede fra Fotos eller mappen Billeder, kan du vælge, hvordan det skal organiseres på skærmen, f.eks. at det skal fylde hele skærmen eller centreres. Nogle indstillinger kan forvrænge billedet. |
Skift billede | Blad gennem alle de tilgængelige billeder i det emne eller den mappe, du har valgt på listen til venstre. Brug lokalmenuen til at vælge, hvor ofte billedet skal ændres, f.eks. hver time. Det kan få betydning for visse programmers ydeevne, f.eks. spil, som bruger megen grafik. |
Tilfældig rækkefølge | Når du vælger at skifte billede, kan du samtidig vælge, at billederne skal vises i tilfældig rækkefølge. |
Gennemsigtig menulinje (Ikke tilgængelig på alle computere) | Gør skrivebordets farve eller billede synligt bag menulinjen langs toppen af skærmen. |