Brug et Bluetooth-headset med din Mac
Brug et Bluetooth-kompatibelt headset til at høre lyd og sende lyd til computeren. Når du har forbundet din Mac med headsettet og valgt headsettet som enhed til indgående lyd, virker det som computerens mikrofon og højttalere.
Gør dit headset synligt for at forbinde det med Mac (se i den dokumentation, der fulgte med headsettet).
Klik på statussymbolet for Bluetooth på menulinjen på din Mac, og vælg det headset, du vil bruge.
Hvis statussymbolet for Bluetooth ikke vises på menulinjen, skal du vælge Apple > Systemindstillinger og klikke på Kontrolcenter i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad). Klik på lokalmenuen ved siden af Bluetooth, og vælg Vis på menulinje.
Headsettet bruges automatisk som enhed til ind- og udgående lyd til computeren. Du kan også vælge det som enhed til lyd ind og lyd ud i indstillingerne til Lyd.