Hvis denne funktion ændres, opdateres denne side automatisk
Brug et Bluetooth-hovedsæt med din Mac
Brug et Bluetooth-kompatibelt hovedsæt til at høre lyd og sende lyd til computeren. Når du har forbundet din Mac med hovedsættet og valgt hovedsættet som enhed til indgående lyd, virker det som computerens mikrofon og højttalere.
Gør dit hovedsæt synligt for at forbinde det med Mac (se i den dokumentation, der fulgte med hovedsættet).
Klik på statussymbolet for Bluetooth på menulinjen, vælg det hovedsæt, du vil bruge, og klik derefter på Tilslut.
Hovedsættet bruges automatisk som enhed til ind- og udgående lyd til computeren.
Hvis Bluetooth-statussymbolet ikke er synligt, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Bluetooth og derefter vælge “Vis Bluetooth på menulinje”.