Indstil og vis en iTunes Store-konto på pc
Hvis du vil købe emner i iTunes Store, skal du have et Apple-id. Hvis du ikke har det, kan du indstille et vha. iTunes. Du har allerede et Apple-id, hvis du abonnerer på Apple Music, har en iCloud-konto eller har købt emner på Apples websted.
Log ind på iTunes Store
Når du har et Apple-id, kan du logge ind på iTunes Store for at købe musik og videoer, se eller ændre dine kontooplysninger, og se, hvad du tidligere har købt.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Konto > Log ind.
Gør et af følgende:
Log ind med dit Apple-id: Skriv dit Apple-id og adgangskoden, og klik på Næste.
Opret et Apple-id: Klik på Opret nyt Apple-id, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Du logger ud ved at vælge Konto > Log ud.
Se Apple-supportartiklerne Log ind med dit Apple-id og Tofaktorgodkendelse til Apple-id.
Rediger dine kontooplysninger
Du kan altid ændre dit Apple-id, din adgangskode og dine faktureringsoplysninger.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Konto > Vis min konto og derefter logge ind.
Gør et af følgende:
Skift Apple-id eller adgangskode: Klik på “Rediger på appleid.apple.com.”
Rediger dine betalingsoplysninger: Klik på Administrer betalinger.
Rediger din faktureringsadresse: Klik på Rediger.
Rediger dit land eller område: Klik på Skift land eller område.
Rediger dine computergodkendelser: Klik på Fjern godkendelse fra alle. Se Godkend en pc til at afspille køb fra iTunes.
Foretag ændringerne, og klik på OK.
Dine ændringer træder i kraft med det samme og anvendes i alle de apps, hvor du bruger dit Apple-id.
Se Apple-supportartiklen Sådan ændrer, tilføjer eller fjerner du betalingsmetoder for Apple-id.
Se en oversigt over dine indkøb
Emner, du køber i iTunes Store, føjes til playlisten Indkøb i iTunes.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Konto > Vis min konto og derefter logge ind.
Klik på Se alle (under Købsoversigt) i vinduet Kontooplysninger.
Der vises oplysninger om, hvilke indkøb der er foretaget med denne konto, og de seneste indkøb vises først.
Gør et af følgende for at få flere oplysninger om dine køb:
Se oplysninger om et bestemt køb: Klik på linket Mere under prisen.
Se oplysninger om tidligere eller senere køb: Vælg forskellige perioder på lokalmenuen, f.eks. Sidste 90 dage.
Se Apple-supportartiklen Se din købshistorik for App Store, iTunes Store og andre Apple-medietjenester.
Hvis oplysningerne om dine køb ikke ser rigtige ud, eller du mener, at du er blevet debiteret for et emne, du ikke har købt, kan du gå til webstedet Fakturering og abonnementer.