Introduktion til playlister i iTunes på pc
En playliste er en speciel samling af sange, film, tv-udsendelser, podcasts, lydbøger eller alle medier. Du kan f.eks. oprette en playliste for at gøre følgende:
Bruge den til en speciel lejlighed eller stemning. Du kan f.eks. oprette en playliste til en middag, et bryllup eller din morgengymnastik.
Vælge bestemte podcasts, som du vil dele med andre på dit lokale netværk eller synkronisere med din iPhone, iPad eller iPod touch.
Brænde en cd med sange.
Organisere dit iTunes-bibliotek.
Der er fem typer playlister (du opretter selv den første type, mens iTunes opretter de andre til dig).
Standardplaylister: Du opretter disse playlister ved at trække emner til dem.
Smarte playlister: Du anfører nogle kriterier, som iTunes skal anvende, hvorefter iTunes opretter en smart playliste, der opdateres automatisk, når dit bibliotek ændres.
Genius-blanding: iTunes vælger en sang og afspiller derefter sange, der passer godt sammen med den.
Genius-playlister: Du vælger en sang i biblioteket, hvorefter iTunes opretter en Genius-playliste med lignende musik fra dit bibliotek.
Genius-miks: iTunes opretter en playliste i en bestemt genre – som en reklamefri radiostation – med sangene i dit bibliotek.
Tip: Når du tilmelder dig Apple Music, kan du tilføje playlister, der er oprettet af bidragydere til Apple Music, i dit iTunes-bibliotek.
De ændringer, du foretager i dit iTunes-bibliotek (f.eks. når du opretter playlister), opdateres på alle dine enheder, når iCloud-musikbibliotek er slået til i vinduet Generelt. Hvis du ikke abonnerer på Apple Music, vises ændringerne i dit musikbibliotek, næste gang du synkroniserer din enhed med iTunes på din computer.