Introduktion til playlister i iTunes på pc
En playliste er en speciel samling af sange og videoer. Du kan f.eks. oprette en playliste for at gøre følgende:
Bruge den til en speciel lejlighed eller stemning. Du kan f.eks. oprette en playliste til en middag, et bryllup eller din morgengymnastik.
Vælge bestemte sange, som du vil dele med andre på dit lokale netværk eller synkronisere med din iOS- eller iPadOS-enhed.
Brænde en cd med sange.
Organisere dit iTunes-bibliotek.
Bemærk: Du kan oprette playlister til alle medietyper, ikke kun musik.
Der er fem typer playlister (du opretter selv den første type, mens iTunes opretter de andre fire).
Standardplaylister: Du opretter disse playlister ved at trække emner til dem.
Smarte playlister: Definer nogle regler, som iTunes skal overholde, hvorefter iTunes opretter en smart playliste, der opdateres automatisk, når dit bibliotek ændres.
Genius-blanding: iTunes vælger en sang og afspiller derefter sange, der passer godt sammen med den.
Genius-playlister: Vælg en sang i biblioteket, hvorefter iTunes opretter en Genius-playliste med lignende musik fra dit bibliotek.
Genius-miks: iTunes opretter en playliste i en bestemt genre – som en reklamefri radiostation – med sangene i dit bibliotek.
De ændringer, du foretager i dit musikbibliotek, opdateres på alle dine enheder, når iCloud-musikbibliotek er slået til i vinduet Generelt. Hvis du ikke abonnerer på Apple Music, vises ændringerne i dit musikbibliotek, næste gang du synkroniserer din enhed med iTunes på din computer.
Når du tilmelder dig Apple Music, kan du desuden abonnere på playlister, som er oprettet af bidragydere til Apple Music.