Opret en playliste i iTunes på pc
Du kan evt. oprette playlister til bestemte stemninger, hvis du vil organisere sange med et bestemt tema, eller hvis du vil gruppere sange, som skal brændes til en cd.
Dette symbol vises ud for playlister, som du selv har oprettet.
Opret en playliste
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Filer > Ny > Playliste.
Skriv et navn til playlisten.
Føj emner til en playliste
I programmet iTunes på din pc skal du vælge playlisten og gøre et af følgende:
Overalt i iTunes-biblioteket kan du trække et emne til en playliste i indholdsoversigten til venstre.
Højreklik på et emne, vælg Føj til playliste, og vælg derefter en playliste.
Rediger en playliste
I programmet iTunes på din pc skal du vælge playlisten og gøre et af følgende:
Skift rækkefølge på sange: Træk sangene til den ønskede rækkefølge, eller vælg Oversigt > Sorter efter.
Fjern et emne: Vælg emnet, og tryk derefter på Slettetasten.
Hvis sangen er føjet til dit bibliotek, vil det ikke fjerne emnet fra dit bibliotek eller din lagringsenhed.
Du sletter en playliste ved at vælge den og derefter trykke på Slettetasten. Se Slet sange og andre emner.
Du kan også oprette en smart playliste, der opdateres automatisk på basis af regler, som du vælger, eller en Genius-playliste, der inkluderer musik i dit bibliotek, som ligner den valgte sang.