Opret en spilleliste i iTunes på pc
Du kan evt. oprette spillelister til bestemte stemninger, hvis du vil organisere sange med et bestemt tema, eller hvis du vil gruppere sange, som skal brændes til en cd.
Dette symbol vises ud for spillelister, som du selv har oprettet.
Opret en spilleliste
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Filer > Ny > Spilleliste.
Skriv et navn til spillelisten.
Hvis du vil tilføje emner, skal du gøre et af følgende:
Overalt i iTunes-biblioteket kan du trække et emne til en spilleliste i indholdsoversigten til venstre.
Højreklik på et emne, vælg Føj til spilleliste, og vælg derefter en spilleliste.
Rediger en spilleliste
I programmet iTunes på din pc skal du vælge spillelisten og gøre et af følgende:
Skift rækkefølge på sange: Træk sangene til den ønskede rækkefølge.
Fjern et emne: Vælg emnet, og tryk derefter på Slettetasten.
Hvis sangen er føjet til dit bibliotek, vil det ikke fjerne emnet fra dit bibliotek eller din lagringsenhed.
Du kan også oprette en smart spilleliste, der opdateres automatisk på basis af regler, som du vælger, eller en Genius-spilleliste, der inkluderer musik i dit bibliotek, som ligner den valgte sang.