Brug iCloud-musikbibliotek på pc
Hvis du abonnerer på Apple Music eller iTunes Match, opbevares din musik i dit iCloud-musikbibliotek, så du altid har adgang til musikken, når der er en aktiv internetforbindelse.
Slå iCloud-musikbibliotek til på dine andre computere
I programmet iTunes på din pc skal du logge ind på iTunes Store med det samme Apple-id, som du brugte, da du indstillede iCloud-musikbibliotek på den første computer.
Vælg Rediger > Indstillinger, og klik på Generelt.
Vælg afkrydsningsfeltet iCloud-musikbibliotek.
Slå iCloud-musikbibliotek til på iPod touch, iPhone eller iPad
ADVARSEL: Når du har slået iCloud-musikbibliotek til på en enhed, slettes al den musik, der findes på enheden, og erstattes med sange fra iCloud. Du kan heller ikke bruge iTunes til at synkronisere musik til enheden. Du kan kun føje sange til enheden ved at hente dem fra iCloud.
I programmet iTunes på din pc skal du logge ind på iTunes Store fra enheden med det samme Apple-id, som du brugte, da du indstillede iCloud-musikbibliotek på computeren (hvis du ikke allerede har gjort det).
På hjemmeskærmen på enheden skal du trykke på Indstillinger og derefter på Musik.
Tryk for at slå iCloud-musikbibliotek til.
Der findes oplysninger om, hvordan du føjer sange til din enhed fra iCloud, i den håndbog, der fulgte med enheden.
Afspil eller hent sange fra iCloud
Du kan afspille sange direkte fra iCloud, eller du kan hente sange, så du kan afspille dem, når computeren ikke har forbindelse til internettet.
Hvis en sang ikke er hentet, findes knappen iCloud-overførsel ved siden af den.
I programmet iTunes på din pc skal du gøre et af følgende:
Afspil en sang: Dobbeltklik på den.
Hent en sang: Klik på knappen iCloud-overførsel .
Hvis du kun vil se dine hentede emner, skal du vælge Hentet i indholdsoversigten til venstre.
Når du har hentet en sang til en computer, forbliver den i computerens iTunes-bibliotek, også selvom du slår iCloud-musikbibliotek fra.
Du kan få flere oplysninger om, hvordan du henter og afspiller sange på en iOS-enhed, i dokumentationen til enheden.
Fjern en sang fra iCloud
Når du sletter en sang fra iCloud, fjernes den også fra alle de iOS-enheder, hvor iCloud-musikbibliotek er slået til. Hvis den slettede sang blev hentet til andre af dine computere, forbliver den på de computere, indtil du sletter den manuelt.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Musik på lokalmenuen øverst til venstre og derefter klikke på Bibliotek.
Vælg en eller flere sange, og tryk på Slettetasten.
Hvis sangen ikke er hentet fra iCloud til den computer, du bruger, skal du klikke på Slet sang.
Hvis sangen er blevet hentet, skal du vælge “Slet også denne sang fra iCloud” og derefter klikke på Slet sang. Hvis du ikke vælger denne mulighed, slettes emnet fra din computer, men forbliver i iCloud.
I iCloud-musikbibliotek kan du opbevare:
Op til 100.000 sange, men ikke sange (eller musikvideoer), der er købt i iTunes Store. Filer må maksimalt fylde 200 MB.
Matchede sange (sange, der findes i iTunes Store, uanset om de er købt der eller ej) i iTunes Plus-kvalitet (256 kbps AAC uden beskyttelse mod kopiering) og andre sange i deres originale kvalitet
Musikvideoer købt i iTunes Store.
Spillelister, der kun indeholder sange.
Regler for smarte spillelister, som anvendes på den computer eller enhed, de hentes til.
Bemærk: iCloud-musikbibliotek er ikke tilgængeligt i alle lande eller områder.